Nyheden er fra Fyrkat Q
Der er tradition for at deltage i indendørs fodbold om vinteren i FyrkatQ. FyrkatQ er et samarbejde om kvindefodbold i Mariagerfjord kommune mellem klubberne IF Jarl Arden, Mariager IK, Valsgaard IF og Hobro IK.
Hele 3 hold havde kvalificeret sig til de Jyske Mesterskaber i bedste JBU række efter at have deltaget i regionsfinalerne i region 1. U18 piger liga 1 vandt deres regionsfinale og skulle deltage i de Jyske Mesterskaber i Skalshallen.
Pigerne lagde stærkt ud og vandt de første 3 kampe ud af 4 og var således i sikker stil på vej mod semifinalerne. Desværre tabte holdet de 2 sidste kampe knebent. Det betød, at nr. 3, 4 og 5 alle sluttede på 9 point. Det var således indbyrdes kampe og målforskel, der blev afgørende og her blev pigerne sorteper.
Sølle et mål fra at være mellem de 4 bedste og en semifinale. Holdet måtte således nøjes med en flot 5. plads. Godt gået af pigerne og deres træner Mads Rask Vernersen. Følgende spillere deltog i finalestævnet ved JM:
Silje Rask Vernersen, Emilie Severinsen, Maria Pedersen, Josefine Sørensen, Trine Højrup Vendelbo, Alberte Bech Kristensen og Lone Stoter.
Senere samme dag var det så U16 pigerne, der var i aktion i Rask Mølle Hallerne. Holdet skulle igennem 5 puljekampe. Allerede i 1 minut af 3. kamp var en af nøglespillerne, Maria Laugesen, så uheldig at blive ankelskadet, så hun ikke kunne fortsætte med at spille resten af kampene. Heldigvis kæmpede alle de øvrige piger videre, det bedste de har lært. Holdet sluttede som en flot nr. 2 og vandt således Sølvmedaljer.
Semifinalen mod Snejbjerg, blev vundet med hele 5-0 og det flotteste taktiske spil blev udført til fulde, og holdet skulle nu møde Lyseng i finalen. Efter en spændende kamp, med endnu en skadet spiller, blev det til et knebent nederlag på 3-1 til et dygtig Lysenghold, som havde heldet på deres side i kampen.
Det blev således til flotte sølvmedaljer for de stærkt spillende U16 piger, som stolt kunne tage turen retur til Hobro med sølvmedaljer om halsen. Træner for U16 pigerne var Heidi Søndergaard Nielsen og følgende piger deltog i JM:
Mille Søndergaard Nielsen, Maria Lauge Jacobsen, Victoria Engberg, Josefine Junker, Marie Buus, Nanna Toft Madsen og Sidsel Bundgaaard Fogh.
Søndag var det så U15 liga 1 pigerne til at spille. Holdet var i en meget stærk pulje. Men spillede sig sikkert videre først til kvartfinale, hvor pigerne var i forlænget spilletid og staffespark. Så semifinale som blev tabt til Lyseng.