Danske gravhøje blev i mange årtier betragtet som tilgængelige stenbrud af den danske befolkning. Lidt under 10 km fra Hobro finder du Snæbum, som tidligere blev opfattet som indbegrebet af langt ude på landet af Hobros borgere.
I 1875 ønskede en landmand at opføre en ny lade og påbegyndte derfor en udgravning af en høj på en af hans marker for at finde kampesten til bebyggelse. Højen, dengang kaldet Storhøjen, viste sig dog at være mere en bare en bunke sten.
Man havde før nedbrudt høje for at finde sten eller bruge pladsen til marker, og derfor troede man ikke, at Storhøjen gemte på mystik. Det modsatte blev dog bevist, da en graver under udgravningen faldt ned i et hul med menneskeknogler og andre gravfund. Nationalmuseet blev tilkaldt, og man fandt et velbevaret gravkammer senere identificeret som en jættestue. Udgravningen fortsatte, og i 1896 stødte man på en af Danmarks bedst bevarede rundhøje.
Jættestuerne i Snæbum 1960
De 3 jættestuer
Gravene blev estimerede til at være fra 2000 år f.Kr. og havde ligget i mørke og glemsel i 4000 lange år. Det antages, at der for 5000 år siden har været et stort fjordlignende vandløb, som har løbet rundt om højene. I dag ved man, at der er 3 jætterstuer i Snæbum, som kan dateres tilbage til stenalderen ca. 3200 år f.Kr.
Den ene jættestue kaldet Dobbelt-jættestuen Snæbum blev desværre ødelagt før fredningen trådte i kraft i 1900 af ukendte grunde. Den anden jættestue, Spanskhøj, har en besværlig indgang og er derfor ikke tilgængelig i dag. Den sidste af de 3 hedder Sniphøj og anses for at være en af de bedst bevarede jættestuer i Danmark.
Med sine 36 meter i diameter og sine 8 meter høje rum er der 2 seperate kamre i Sniphøj. Under udgravningen fandt man store mængder løse menneskeknogler langs indervæggene i begge kamre, som både var fra mænd, kvinder og børn. Man mener, at der er i bronzealderen blev fyldt mere jord på. Rummene i højen har altså været næsten 10 meter høje. De to kamre har hver sin indgang, som ligger næsten lige ved siden af hinanden.
Skeletter fra en jættestue ved Kyndeløse i Horns herred
En del af Danmarks historie
Man har i årenes løb fundet omkring 500 dobbeltjættestuer i Danmark. De fleste ligger dog på Sjælland. Det er ukendt, hvorfor man lavede dobbeltjættestuer i stenalderen. Det er også uvist, hvorfor både mænd, kvinder og børn blev begravet sammen. De mange gravgaver, som man har fundet, har dog vist, at der formentlig ikke var forskel på de afdødes stand i det stenaldersamfund, som de levede i.
Jættestuen Snibhøj kan i dag besøges af offentligheden og fortæller historien om Snæbums fortidslevn fra stenalderen som en af Danmarks bedst bevarede jættestuer.
