BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære sygeplejerske.
Ønsker du at arbejde ud fra et holistisk menneskesyn, fremme lighed i sundhed, og samtidig prøver kræfter af med de akut syge patienter som kræver specialiseret sygepleje såvel som den multisyge patient? Så er det til os du skal sende en ansøgning til. Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt introduktions- samt oplæringsprogram OG en masse fantastiske kollegaer.
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at man får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på at man føler sig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetager de opgaver og funktioner vi har her i afdelingen hos os.
Hvem er vi?
Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter er med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt sammen med læger, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentiel og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø og det bidrager til gode patientforløb. Hos os skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab, afholder vi også mange sociale arrangementer.
Vi er et nyligt sammenlagt afsnit (Afsnit for akut og Multisygdom, Stuen og 5 etage), hvor du som udgangspunkt skal have din daglige gang på 5 etage.
5. etage er et mindre medicinsk sengeafsnit, hvor patientklientellet varierer i høj grad. Vi modtager patienterne fra stueetagen på matriklen eller fra AMA i Aalborg, men i princippet samarbejder vi med de fleste sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital. Derfor ser vi mange forskellige specialer, som gør hverdagen alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer.
Derudover er der en del ambulant aktivitet tilknyttet 5. etage, såsom hjertesvigts- og AFLI-klinik, kardiologisk ambulatorium, medicinsk dagafsnit samt et stort medicinsk ambulatorium, som der også er mulighed for at blive oplært i på sigt, hvis interessen opstår.
I Stuen modtages patienterne døgnet rundt enten fra deres eget hjem via egen læge, vagtlæge, AMK eller fra andre afdelinger fra AAUH. Herudover har stueetagen også en småskadeklinik tilknyttet, hvor behandlersygeplejersker varetager patienter med småskader.
Hvad enten du er uerfaren eller en erfaren sygeplejerske er udviklingspotentialerne mange her i vores afsnit trods det faktum, at der er tale om et mindre sygehus. Vi varetager mange funktioner selvstændigt, idet vi eksempelvis ikke et hjertestopshold ved hjertestop eller andre akutte situationer. Vi står selv med i MAT-teamet sammen med læge, paramediciner og anæstesisygeplejerske, indtil patienten er stabil eller kan overflyttes til intensiv eller anden specialafdeling. Netop derfor lægger vi stor vægt på de månedlige simulationstræninger i hjertestop, scenarietræning og undervisning, så vi er trygge og godt klædt på til de akutte situationer.
Hvad kan vi tilbyde?
- Kompetencekort, så mentor og man selv kan følge sin udvikling.
- Følgedage i afdelingen.
- Mentorordning (man bliver koblet til 2. faste sygeplejersker)
- Introduktion til tavlemøder og tværfagligt samarbejde.
- Oplæring i højtspecialiserede opgaver som f.eks telemetri og Airvobehandling samt løbende vurderinger med A-gas.
- Oplæring i Inotropi.
- Simulationstræning.
- Ugentlig undervisning, både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet
- Tema eftermiddage.
- Personalemøder der er fastlagt til hver 3. måned
- Mulighed for kardiologisk efteruddannelse
- Godt fra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker.
- Godt greb om sygeplejen kursus for de erfarne sygeplejersker.
- Generelt er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er mange, da vi er et alment medicinsk afsnit.
- Først og fremmest søger vi en sygeplejerske med interesse for klinisk vejledning. Det er ikke et krav, at du har den kliniske vejlederuddannelse, men du skal være motiveret for at tage den snarest muligt.
- Ellers søger vi en sygeplejerske, der har mod på at arbejde inden for det medicinske felt med varetagelse af mange og alsidige opgaver.
- Har lyst og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt.
- Kan prioritere i opgaver og trives med at arbejde selvstændigt og struktureret.
- Har et godt humør og ønsker at bidrager til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
- Er nysgerrig og reflekterende og tænker kreativt i løsningen af opgaver, samt synes det er spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i afdelingen, med det holistiske menneskesyn og det gode patientforløb i fokus.
- Der er ansøgningsfrist den 20/11 - 2023. Stillingen er fast med opstart den 1/1 eller efter nærmere aftale
- Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
- 37 timer eller efter ønske
- Arbejde hver 3. weekend – det påregnes at 12 af dagene er 12 timers.
- Max 6-8 aftenvagter fordelt på fire uger.
- Stor indflydelse på vagtplan via ønskeplan, arbejdsliv og privatliv skal fungere sammen.
- Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926574