Blandetekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nopa Nordic søger ny kollega til blanderi

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed i vækst? Og har du blandeteknisk erfaring? Så er det måske dig, vi står og mangler som vores nye kollega i blanderiet.

Måske kender du ikke Nopa Nordic, men du har sikkert mindst et af vores produkter stående derhjemme, og det samme har nærmest alle andre danskere – og millioner af husstande i resten af verden, ikke mindst i Europa.

Vi producerer private label flydende vaskemiddel, rengøringsprodukter, vaskepulver og personlig pleje-produkter for nogle af de største supermarkedskæder, og vi har i mere end 30 år været førende inden for bæredygtighed, miljømærkning og innovation. De seneste år har vi oplevet stadig stigende efterspørgsel, og vi har derfor brug for en kollega mere til at arbejde på nathold i vores blanderi her i Hobro.

Jobbet

Som blandetekniker har du ansvar for at blande råvarerne til vores produkter til vores flydende produktion. Vores blandingsproces er meget kompleks, og det er derfor vigtigt, at du er meget omhyggelig og præcis og sikrer samme ensartede fremgangsmåde hver gang.

Du kommer også til at arbejde sammen med vores produktion, kvalitetsafdeling og udviklingsafdeling om at optimere processer og produktrecepter.

Vi er en virksomhed i vækst, og du bliver en del af en travl hverdag.

Arbejdet er på nathold og skifter mellem at være søndag-torsdag og mandag-fredag.

Om dig

Det er en fordel, hvis du er uddannet mejerist eller procesoperatør. Du kan have få eller mange års erfaring, det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med teknisk udstyr, produktion og processer.

Du er meget omhyggelig og har en sund skepsis, fordi du ved, at en fejl i blanderiet kan have store konsekvenser længere fremme i produktionsprocessen.

Du har styr på tingene, og du er tålmodig, og så bliver du ikke slået ud af kurs, når der opstår uventede problemer i løbet af en dag.

En del af holdet

Hos Nopa Nordic bliver du en del af holdet, og vi ønsker, at alle skal føle sig godt tilpas. Vi er en arbejdsplads med gode, faste rammer, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en ”jeg kan/jeg vil”-attitude, og at vi alle arbejder ansvarsfuldt.

Vi tilbyder et spændende og udviklende job med faste arbejdstider og gode rammer i en sund virksomhed i vækst.

Har du spørgsmål til jobbet? Så ring til Produktionsleder i Blanderiet Torben Vernersen på tlf. 20 43 22 52.

Du søger stillingen her på vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er d. 6. marts, men vi læser ansøgningerne efterhånden, som de kommer ind.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nopa Nordic A/S, Havrevænget, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook