Bliv dansk- og klasselærer på Rosendalskolen i Hobro – fast fuldtidsstilling til mellemtrinnet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rosendalskolen i Hobro søger en dygtig og engageret dansk- og klasselærer til mellemtrinnet. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

 

Om stillingen

  • Vi søger først og fremmest en lærer, som vil kunne varetage dansk- og klasselærerfunktion på mellemtrinnet.
  • Vi er meget nysgerrig og fleksible på hvilke øvrige fag og kompetencer du vil kunne byde ind med, men særligt Håndværk/Design har stor interesse. Måske har du en vejlederuddannelse, som du kunne bringe i spil på den ene eller anden måde.
  • Du bygger din praksis på et anerkendende og ressourceorienteret børne- og læringssyn.
  • Du kan spejle dig i kommunens fælles pædagogiske fundament
  • Du ser tydelige strukturer som en forudsætning for god undervisning og læring, men er samtidig modig og tør at tænke ud af boksen.
  • Du er en engageret og relationsstærk samarbejdspartner, for hvem videndeling omkring egen og andres praksis er naturligt.
  • Du vægter samarbejdet mellem skole og hjem højt. Du vil gå langt for at eleven lykkes.
  • Du tror på dig selv, og har en professionel tilgang til den samlede praksis.

 

Om skolen

Rosendalskolen ligger i den nordlige del af Hobro - kun 5 min. fra motorvejen samt gode togforbindelser. Vi er en 3-4 sporet skole med ca. 700 skønne elever. Derudover rummer skolen en specialafdeling med ca. 50 elever. Samlet er vi omkring 120 medarbejdere på skolen. Skolen er organiseret i afdelings- og årgangsteams med en høj grad af selvstyring i afdelingerne. Hver afdeling har egen afdelingsleder. 

Skolen har i de senere år fokuseret på udviklingen af de faglige fællesskaber. Vi har udviklet vores fælles pædagogiske værktøjskasse i anvendelsen af bl.a. vejledere og ressourcepersoner for at understøtte den enkelte elevs læring og udvikling. Vi udvikler hele tiden vores samarbejde og de professionelle læringsfællesskaber med øje for at kunne skabe deltagelsesmuligheder for alle. I det kommende skoleår vil en målrettet prioritering af to-lærer ordninger, lærer-pædagog samarbejde og co-teaching være i fokus. 

Vi har i flere år vægtet den internationale og sproglige dimension højt. Lige nu har vi gang i internationale samarbejdsprojekter (Erasmus+) med samarbejdspartnere i både Finland, Tjekkiet, Portugal og Spanien. Det er et samarbejde vi ønsker at videreudvikle i de kommende år. 

Dagligdagen på skolen er præget af et koncentreret fokus omkring kerneopgaven samt en uformel og afslappet omgangstone. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

 

Ansøgning og kontakt

Ved interesse kan man kontakte følgende:

Gitte Rod (afdelingsleder) Telefon: 29 74 88 72 - Mail: grsor@mariagerfjord.dk

Esben Holck Vammen (skoleleder) Telefon: 29 23 78 28 - Mail: esvam@mariagerfjord.dk 

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 25. september 2024 kl. 10.00.

Samtaler: Fredag d. 27. september 2024 fra kl. 13.00.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID. 

I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte.

 

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Døstrupvej 33, Hørby, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet