Kan du lide at have styringen af en 2 ton minigraver
Så er du måske vores nye kollega hos A/S Karl Jensen.
Vi søger en alsidig maskinfører til vores 2 ton minigraver. Du kommer primært til at arbejde med mindre graveopgaver i forbindelse med ledningsarbejde, fjernvarme, kloak og anlæg – ofte i tæt bebyggede områder, hvor præcision, overblik og respekt for omgivelserne er vigtigt.
Du behøver ikke være faglært. Det vigtigste er, at du har erfaring med at køre minigraver, er mødestabil og kan indgå godt i samarbejdet med din makker og resten af teamet.
OM JOBBET
Som maskinfører bliver du en vigtig del af vores hold på opgaver i og omkring Hobro.
Du kommer typisk til at arbejde sammen med en makker, hvor I sammen sikrer, at arbejdet udføres sikkert, effektivt og ordentligt.
Dine opgaver vil blandt andet være:
• Gravearbejde med 2 ton minigraver
• Udgravning til fjernvarme, kloak og øvrige ledningsarbejder
• Arbejde tæt på huse, haver, indkørsler og eksisterende belægninger
• Hjælp til reetablering og oprydning efter udført arbejde
• Kørsel med mindre maskiner som dumper og minilæsser efter behov
• Samarbejde med formand, rørlægger og øvrige kollegaer på pladsen
VI TILBYDER
• Fuldtidsstilling
• God løn efter kvalifikationer
• Overenskomst med 3F
• Dygtige og hjælpsomme kollegaer
• Arbejde i og omkring Hobro
• Mulighed for kurser og oplæring
VI UDVIKLER DIG
Hos os behøver du ikke kunne det hele fra start. Har du viljen, bygger vi gerne på med kurser og oplæring - fx rørlægger, vejen som arbejdsplads eller andre kurser, der passer til dig og jobbet.
PRAKTISK
• Du møder typisk ind på projekter i og omkring Hobro.
projektet i og omkring Hobro.
• Hvis opgaven ligger længere væk, kører man ofte sammen i firmabilerne to og to.
Arbejdssted
I og omkring Hobro
Arbejdstid
Man-tors 07:00-15:40
Fre 07:00-12:20
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AKTIESELSKABET KARL JENSEN. MURER- & ENTREPRENØRFIRMA. HOBRO, Lupinvej, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b3552516-be3d-4ad6-86ea-682ee542f2b7