QEHS Manager til metal, mennesker og kompleks produktion
Kan du se dig selv som leder i en unik fremstillingsvirksomhed beliggende i Hobro? Vi leverer førsteklasses metalprodukter til pumpe- og bilindustrien. Det stiller store krav til kvaliteten af de produkter, vi leverer. Vi er ambitiøse i alt hvad vi gør og en smule nørdede omkring de processer, vi arbejder i. Her går samarbejde hånd i hånd med resultater.
Hos os får du høj grad af indflydelse i en flad struktur med en central plads i Operations lederteamet. Du får frihed til at tilrettelægge din hverdag med fokus på, hvor behovet er størst.
Hvis det lyder som noget for dig, så har du her muligheden for en hverdag med udfordringer, der kan kræve både is i maven, handlekraft og forståelse for hvordan vores forskellige afdelinger er gensidigt afhængige. Til gengæld får du en enorm tilfredsstillelse, når du og dit team knækker koden til en kompleks opgave.
Du får desuden incentiveordning og en kantine, der serverer alt fra pasta a’la amatriciana til hotdogs. Og så kører du mod strømmen fra Aalborg, Randers eller Viborg – for livet er for kort til motorvejskøer.
Rollen
Du vil stå i spidsen for vores QEHS-team bestående af 5 dedikerede og kompetente kolleger og have det overordnede ansvar for administration og optimering af virksomhedens ledelsessystem certificeret iht. ISO9001, ISO14001, ISO45001 og ISO50001.
Vi prioriterer en flad struktur, hvor du har det overordnet ansvar for dine medarbejderes udvikling og trivsel, så I sammen skaber rammerne for, at produktionen gennemføres sikkert, i den rette kvalitet og til tiden på alle skift.
Du bliver en del af vores Operations lederteam bestående af en Production Manager, en PT & Maintenance Manager og dig. Alle med reference til vores Operations Director Jan Marcussen.
Succeskriterierne
Vi søger en proaktiv leder med pondus, der trives i spændingsfeltet mellem tal, teknik og mennesker. Dine vigtigste succeskriterier er:
- Tillid gennem handling: Du skaber tryghed og respekt ved at være synlig i organisationen. Dine kolleger ved, hvor de har dig, fordi du følger op, tager ansvar og får tingene til at ske.
- Samarbejde frem for sololøb: Vi leder efter en, der kan engagere sit team og arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af produktion, teknik og administration. Du bygger bro og får organisationen med dig.
- Forståelse for kvalitet og proces: Du forstår de tekniske processer og trives med at drive forbedringer inden for kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed.
Er vi et match? Vi er ikke interesserede i en poleret ansøgning, men i kompetencer, erfaring og mennesket bag. Vis os, hvad du kan og hvad der motiverer dig. Send et motiveret CV på vores ansøgningsportal allerede i dag - vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til din kommende chef, er du mere end velkommen til at kontakte Jan på 23 73 04 24.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sintex, Jyllandsvej, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2f3ca71f-e089-4110-88e2-90582f9c7199