BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Deltidsgenbrugsvejledere søges
Affaldskontoret er en del af Teknik & Miljø i Mariagerfjord kommune, hvor vi varetager affaldshåndteringen – herunder driften af kommunens 5 genbrugspladser. Vi er i alt ca. 40 ansatte, hvoraf 8 er på kontoret i Arden og resten i driften. Arbejdsopgaverne på genbrugspladserne er primært at vejlede vore borgere og erhverv omkring affaldssortering samt sørge for, at der er rent og pænt på pladsen.
Har du lyst til at arbejde med miljø og affald, og er du sådan en, der tager arbejdsopgaverne af dig selv? Trives du med at arbejde ude – også når det regner og er koldt? Kan du lide at snakke med mange forskellige borgere og vejlede dem med et smil – også når der er travlt?
Vi har følgende stillinger på Hobro Genbrugsplads ledige lige nu:
- Hobro Genbrugsplads: 1 fast stilling på 26 timer/ uge, der vil komme vagter på vores erhvervsgenbrugsplads også.
- Hobro Genbrugsplads: 1 fast stilling på 10 timer/uge primært weekendvagter
Du vil indgå i en rullende vagtplan, og da vi arbejder med skiftende arbejdstider, skal du være indstillet på at arbejde op til 2 weekender/måned. Du vil også kunne have hverdagsvagter, og du skal kunne træde til med kort varsel ved sygdom.
Der er tale om et gennemsnitligt antal timer om ugen – med flest timer i sommerhalvåret fra april til oktober. For alle vore deltidsstillinger gælder, at der er mulighed for at øge antallet af timer ved at byde ind på at dække ledige vagter.
Det er vigtigt, at du er fleksibel og klar til at hjælpe på andre arbejdsområder og på de øvrige pladser, hvis der er behov for det.
Vi forventer, at du:
- Er serviceminded
- Er indstillet på at arbejde hver anden weekend + det løse
- Kan arbejde selvstændigt
- Har eventuelt erfaring med og er dygtig til at køre minilæsser
- Er i god fysisk form
- Er mødestabil og god til at samarbejde.
- Til 26 timers stillingen er det en nødvendighed med maskinerfaring.
- Til begge stillinger vil det være en fordel med et truckcertifikat
Vi kan tilbyde:
- Et job, som er indbegrebet af udeliv
- Gode kolleger
- Mulighed for kurser og videreuddannelse
- En rigtig god og rummelig arbejdsplads
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål kan rettes til teamleder: Kim Baade Christiansen Tlf.: 20 32 87 51
Løn og pension:
Løn efter gældende overenskomst mellem KL og 3F.
Ansøgningsfrist:
Søndag den 10. December 2023. Samtaler vil foregå i uge 50
Tiltrædelse:
Efter nærmere aftale
Du kan læse mere om kommunen som arbejdsplads på https://www.mariagerfjord.dk/Kommunen/Job
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (10-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Humlemarken, 5, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944767