Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Åbningstider hos Nordjyllands Politis ekspeditioner mellem jul og nytår
Ekspeditionerne på politistationerne i Hjørring, Frederikshavn, Hobro, Brønderslev, Vesthimmerland, Kaas, på Læsø og på Grønlands Torv i Aalborg har følgende ændrede åbningstider mellem jul og nytår 2021.
Læs mere på politi.dk
Frederikshavn – narkopåvirket knallertfører uden førerret anholdt
Søndag den 19. december standsede Nordjyllands Politi en knallertfører til kontrol på Rimmens Alle i Frederikshavn. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 50-årig kvinde – i at deltage i en narkometertest.
Testen gav udslag for, at knallertføreren tilsyneladende havde indtaget både opiater og cannabis forud for kørslen. Derudover kunne betjentene se, at hun havde fået sin førerret administrativt inddraget i forbindelse med en tidligere hændelse.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for narkopåvirket kørsel samt kørsel i frakendelsestiden. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som blodprøve i sagen.
Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp
Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk
Hjørring – narkopåvirket bilist anholdt
Narkopåvirket kørsel – dét blev en 25-årig mand sigtet og anholdt for, da han førte personbil ad Søndergade i Hjørring mandag den 20. december kort efter midnat.
En beredskabspatrulje standsede bilisten til kontrol, hvor man hurtigt fattede mistanke til påvirket kørsel. En narkometertest blev derfor udført. Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget kokain forud for kørslen.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
E45 Hobro – bilist sigtet for at køre i frakendelsestiden
Søndag den 19. december midt på dagen kørte en 32-årig bilist ad E45 i nærheden af Hobro, da politiet standsede ham til kontrol. Ved opslag i politiets IT-systemer kunne betjentene nemlig se, at bilisten var frakendt førerretten til personbil. Han sigtes derved for kørsel i frakendelsestiden.
Hjørring – tyveri fra personbil
Søndag den 19. december kl. 01:00-07:00 begik ukendte gerningsmænd indbrud i en personbil, der stod parkeret på Vitskølklostervej i Hjørring. Blandt de stjålne genstande var bilens registreringsattest, servibog og nogle bind. Bakspejlet blev ligeledes fjernet fra bilen.
Har du set mistænkelig færden på Vitskølklostervej i Hjørring? Kontakt politiet på 114.
Lendrup – indbrud i sommerhus
En ukendt gerningsmand begik indbrud i et sommerhus på Lendrupvej i Lendrup i tidsrummet mellem onsdag den 8. december kl. 15:00 og søndag den 19. december kl. 12:00. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande.
Har du set mistænkelig færden på Lendrupvej i Lendrup? Kontakt politiet på tlf. 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hou – varmeovn, gasflaske og pyntegenstande stjålet ved indbrud i sommerhus
Mellem mandag den 25. november kl. 00:00 og lørdag den 18. december kl. 11:50 fandt et indbrud sted på Mejsevej i Hou. En ukendt gerningsmand knuste her ruden i bagdøren til et sommerhus, hvorfra man blandt andet stjal en varmeovn, en gasflaske og diverse pyntegenstande.
Har du set mistænkelig færden på Mejsevej i Hou? Kontakt politiet på tlf. 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.