Døgnrapporten i Hobro: onsdag den 29. september

Profilbillede
dato

Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Auktion i Hjørring

Lørdag den 9. oktober 2021 holder lokalpolitiet i Hjørring auktion på adressen Frederikshavnsvej 82-86, 9800 Hjørring (ved siden af Padel Club).
Læs mere på politi.dk

 

Bælum & Terndrup – motorcyklist sigtet for vanvidskørsel med mindst 150 km/t i by

Tirsdag den 28. september om eftermiddagen lagde en kørende patrulje fra Nordjyllands Politi mærke til en motorcyklist på Tvoruphøjevej i Bælum, som accelererede meget voldsomt. I den forbindelse ville politiet udføre en hastighedsafmåling – men motorcyklisten gassede endnu mere op, hvilket gjorde dette vanskeligt. Betjentene besluttede sig derfor at slå blink til for at signalere til motorcyklisten, at han skulle holde ind til siden.

Men det viste sig, at motorcyklisten tydeligvis ikke var interesseret i at træffe politiet.

Han satte nemlig farten gevaldigt op, hvorfor der nu var tale om en reel eftersættelse for at standse motorcyklisten, der nu kørte langt hurtigere end var tilladt i det pågældende område. Under eftersættelsen blev motorcyklisten eksempelvis målt til at køre mindst 150 km/t i en 60 km/t zone. 

Det endte dog brat, da vedkommende – i høj fart – mistede herredømmet over sit køretøj og skred ud i rabatten på Hadsundvej i Terndrup.

Den ene betjent skyndte sig ud af patruljevognen for at se, om motorcyklisten var kommet til skade, mens hans kollega tilkaldte en ambulance. Motorcyklisten virkede foruroliget og forpustet efter faldet – men få minutter efter kom han hurtigt til sig selv igen.

Motorcyklisten – en 48-årig mand – blev prompte sigtet for hastigheds-relateret vanvidskørsel, da han førte motorcykel på en særligt hensynsløs måde og uden at udvise agtpågivenhed; både inden for tættere bebyggede områder og uden for disse. Som følge af sigtelsen blev motorcyklen beslaglagt med henblik på konfiskation, mens den sigtede bl.a. kan se frem til en ubetinget frakendelse af førerretten.

 

Skærpet straf for vanvidskørsel

I marts måned vedtog Folketinget en række lovændringer for at bekæmpe vanvidskørsel. 

Klik her for at høre Morten Sønderby, anklager ved Nordjyllands Politi, beskrive, hvad lovændringerne betyder for vanvidsbilisterne (viderestiller til Facebook.com/NjylPoliti)

 

Hobro – bilist var påvirket af kokain og cannabis

Tirsdag den 28. september ved 13-tiden standsede politiet en bilist til kontrol på Søndre Ringvej i Hobro, hvor betjente henvendte sig til føreren – en 29-årig mand.

Bilisten vakte umiddelbart mistanke til påvirket kørsel, da han udviste tegn på at være påvirket af narkotika. En narkometertest understregede betjentenes mistanke – bilisten havde tilsyneladende indtaget kokain og cannabis forud for kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Aalborg – indbrud i bolig

Mellem søndag den 26. september kl. 14:00 og tirsdag den 28. september kl. 11:45 fandt et indbrud sted på Havnebakken i Aalborg Sv, hvor en ukendt gerningsmand brød ind i en bolig. Blandt de stjålne genstande var en lampe og en stol. Indbrudstyven forlod gerningsstedet ad en bryggersdør til garagen.

Har du set mistænkelig færden på Havnebakken i Aalborg Sv? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Krogen – indbrud i sommerhus

En ukendt gerningsmand begik indbrud i et sommerhus på Kronvildtvej i Krogen mellem lørdag den 28. august kl. 12:00 og mandag den 30. august kl. 10:00. Blandt de stjålne genstande var en PH-loftslampe. For at få adgang til sommerhuset brød indbrudstyven et vindue op til køkkenet, hvorefter man indtrådte i bygningen.

Har du set mistænkelig færden på Kronvildtvej i Krogen? Kontakt politiet på tlf. 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi