Døgnrapporten i Hobro: tirsdag den 28. december

Profilbillede
dato

Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Spirituskørsel

Natten til tirsdag kl. 0255 blev der standset en bil v. Over Bækken i Støvring. Da patruljen kontaktede føreren, fik de mistanke om, at føreren var påvirket af spiritus. Dette bekræftede en udåndingsprøve og føreren af bilen blev anhold. Der blev udtaget en blodprøve til at fastlægge den præcise promille.

Færdselsuheld

Tirsdag nat kl. 0229 skete der et solouheld på Søndergade i Hjallerup. En personbil mistede herredømmet i det meget glatte føre. Bilen påkørte derved et hegn i Søndergade og ramte desuden et elskab fra Nord Energi og en stander fra Stofa. Begge disse standere forskubbede sig, men så vidt vides blev hverken strømmen eller andet afbrudt ved uheldet. Føreren slap uskadt fra uheldet.

Ild i personbil

Natten til tirsdag kl. 0129 udbrød der brand i en bil, der holdt parkeret på pendlerpladsen i Hørby v. Hobro. Inden redningsberedskabet og politiet nåede frem var der så meget ild i den, at køretøjet udbrændte.

Narkopåvirket bilist

Mandag aften kl. 2105 bemærkede en patrulje et køretøj på Nordjyske Motorvej ved rasteplads Senhøj. Patruljen besluttede sig for at foretage en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. Ved henvendelsen blev det bekræftet ved en test, at føreren var påvirket af hash. Det medførte en anholdelse og udtagelse af blodprøve. Herefter naturligvis et retsligt eftespil.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook