Døgnrapporten i Hobro: torsdag den 23. december

Profilbillede
dato

Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Åbningstider hos Nordjyllands Politis ekspeditioner mellem jul og nytår

Ekspeditionerne på politistationerne i Hjørring, Frederikshavn, Hobro, Brønderslev, Vesthimmerland, Kaas, på Læsø og på Grønlands Torv i Aalborg har følgende ændrede åbningstider mellem jul og nytår 2021. Læs mere på politi.dk


Hjørring – bilist viste sig at være påvirket af kokain

Onsdag den 22. december standsede politiet en bilist til kontrol på Bagtervej i Hjørring. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 45-årig mand – i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget kokain forud for kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Hjørring – narkopåvirket bilist med frakendt kørekort anholdt

Narkopåvirket kørsel – dét blev en 41-årig mand sigtet og anholdt for, da politiet standsede ham til kontrol på Frederikshavnsvej i Hjørring.

Da betjentene traf bilisten, lagde de hurtigt mærke til, at han udviste tydelige tegn på at være påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest blev derfor udført. Den gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget narkotika forud for kørslen. Betjentene kunne derudover se, at bilisten var blevet frakendt sin førerret i forbindelse med en tidligere hændelse.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt kørsel i frakendelsestiden, hvorefter man udtog en blodprøve.

Hvalpsund – værktøj stjålet ved indbrud i udhus
Mellem søndag den 19. december kl. 17:00 og onsdag den 22. december kl. 14:15 fandt et indbrud sted på Illeris i Hvalpsund. En ukendt gerningsmand brød her ind i et udhus, hvorfra man blandt andet stjal en mængde værktøj af forskellige mærker.

Har du set mistænkelig færden på Illeris i Hvalpsund? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
 
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store: https://apple.co/2J3Vi1S
Download i Google Play: https://bit.ly/2VsHpRQ

Åblink – generator og græsslåmaskine stjålet ved indbrud i udhus

En ukendt gerningsmand begik indbrud i et udhus på Åblink i Nørresundby mellem mandag den 22. november kl. 12:00 og onsdag den 22. december kl. 13:39. Blandt de stjålne genstande var en generator, en græsslåmaskine, en gasflaske og en skruemaskine.

Har du set mistænkelig færden på Åblink i Nørresundby? Kontakt politiet på 114.

Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
https://twitter.com/NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
https://www.facebook.com/NjylPoliti
Instagram @Politi
https://www.instagram.com/politi/

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.
https://politi.dk/abonner
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook