Vil du være med til at sikre faglig kvalitet og en effektiv vagtplanlægning i et socialpædagogisk botilbud?
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst vagtplanlægger og faglig koordinator til Boformen Søparken. Stillingen vil være på 32 timer om ugen, og timerne vil hovedsageligt ligger i dagvagter.
Hvem er vi?
Boformen Søparken er et tilbud efter servicelovens § 85 med pædagogisk døgndækning, samt et tværprofessionelt samarbejde med blandt andet socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeut og massør.
I Boformen Søparken bor der 15 borgere, der tilhører målgruppen mennesker med fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne bor i deres egen lejlighed jf. almenboliglovens § 105, og vi er derfor meget optaget af etikken i forhold til, at deres hjem også er vores arbejdsplads. Vi arbejder vi ud fra en neuropædagogisk referenceramme og vores kerneopgave er defineret således:
”Vi understøtter borgerens oplevelse af at være aktør i eget liv for at skabe mest mulig mening og trivsel for den enkelte.”
Herunder har vi fokus på blandt andet samarbejdet med pårørende, etik i relationen og medicinhåndtering
Dine arbejdsopgaver
- Vagtplanlægning: Udarbejde og koordinere vagtplaner for vores pædagogiske personale, herunder sikre, at bemandingen er i overensstemmelse med behovet.
- Faglig koordination: Sikre høj faglig standard i arbejdet med beboerne, herunder understøtter personalet i arbejdet med de pædagogiske metoder.
- Kvalitetssikring: Bidrage til udviklingen af arbejdsprocesser og procedurer, der sikrer, at vi til stadighed lever op til lovgivning, faglige standarder og interne mål.
- Samarbejde og kommunikation: Skabe og opretholde et tæt samarbejde med både medarbejdere, ledelse og pårørende.
- Afholdelse af møder: Deltage i og lede møder relateret til vagtplanlægning, arbejdsfordeling og faglig sparring.
Vi søger en person, der
- Har erfaring med vagtplanlægning og koordinering i en socialpædagogisk kontekst.
- Er fagligt stærk og kan være med til at sikre den pædagogiske kvalitet.
- Er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af afdelinger.
- Er struktureret, fleksibel og har en høj grad af ansvarsfølelse.
- Har en relevant pædagogisk uddannelse, f.eks. socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller en anden relevant uddannelse og erfaring.
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende arbejde i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation.
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring med dygtige kollegaer.
- Et tæt og engageret team af kollegaer, der arbejder for at gøre en forskel i hverdagen for vores beboere.
- Et udviklende samspil med erfarne, dygtige og engagerede kollegaer med lyst til at gøre en forskel.
- En arbejdsplads, hvor fokus er på at skabe en tryg og udviklende ramme for tilbuddet med neuropædagogik som fælles faglig referenceramme.
- En organisation med konstant bevågenhed på at tilpasse ydelserne til omgivelsernes efterspørgsel.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgninger som ikke fremsendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningsskema kommer ikke i betragtning til jobbet.
Ansøgningsfrist
23. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt torsdag den 27. februar 2025.
Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Allison Hansen på telefon 21 16 64 86 alle hverdage mellem 9.00-14.00.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Boenhed Søparken, Engparken, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/eed7007e-06d4-4a37-bede-34fbfb3df666