Er du vores nye medarbejder i Børnehuset Bymarken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye medarbejder i Børnehuset Bymarken?

Vi kommer til at mangle to dygtige medarbejdere.

En uddannet pædagog pr. 1. marts 2024 til en fast stilling med et ugentligt timetal på 34 timer samt en pædagogmedhjælper pr. 1. marts til en fast stilling på 20 timer.

Børnehuset Bymarken er en børnehave normeret til 60 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. 

Vi er et hus i udvikling, og kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Her er ikke noget “vi plejer”, men plads til nytænkning og skæve ideer, så der er stor mulighed for, at sætte dit præg på dagligdagen. Vi arbejder sammen i et forpligtende professionelt fællesskab, hvor engagement, faglighed og refleksion danner rammen for at yde en god kvalitet for børn, forældre og kollegaer.

Du kan blive en del af dette fællesskab, der hver dag arbejder på, at hvert enkelt barn føler sig set, anerkendt og værdsat for den de er. Vi har fokus på barnets ressourcer og øje for nærmeste udviklingszone. Trivsel, nærvær, tryghed og relationer er nogle af de bærende værdier for vores arbejde med børnene. De voksne er tæt på til at guide og støtte barnet i dagligdagen, hvor vi både arbejder med barnet i fællesskabet og i mindre grupper i løbet af dagen. 

Vi arbejder ud fra systemteorien, den anerkendende tilgang og ICDP. Vi er særlig optagede af den sproglige udvikling, leg, børneperspektiv og udviklingsmiljøer.

Desuden er vi optagede af at levere en praksis af høj kvalitet for børnene, hvor vi sammen med forældrene skaber livsduelige og robuste børn. 

Dagtilbud Midt
Dagtilbud Midt er et mangfoldigt dagtilbud, som består af 6 børnehuse. Børnehuset Stoldalen, Børnehuset Farvervænget, Onsild Børnehus, Børnehuset Myretuen, Børnehuset Wiegaarden og Børnehuset Bymarken.

Vores dagtilbud skal i hverdagen være præget af glæde, anerkendelse, dannelse, omsorg, udvikling og læring for både børn og voksne. 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med det pædagogiske arbejde
  • kan sætte børnene og kerneopgaven i centrum
  • kan arbejde selvstændigt og professionelt
  • kan arbejde struktureret med SMTTE 
  • er faglig stærk, kan reflektere, give og modtage kollegial sparring med udvikling for øje
  • vægter kommunikation højt
  • har fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse - også i hverdagens rutiner
  • er i stand til at se børnenes intentioner og ser deres udviklingspotentiale.
  • ser forældrene som værdifulde medspillere
  • prioriterer højt at være en aktiv del af børnenes leg
  • er til udeliv og ture ud af huset.

Vi kan tilbyde:

  • en personalegruppe, der har fokus på faglig udvikling
  • et hus, der ser muligheder frem for begrænsninger
  • et hus med en god atmosfære og arbejdsglæde
  • en engageret personalegruppe, der er åben over for ny viden og ideer
  • et hus der vægter faglighed og kommunikation højt
  • en personalegruppe med gode kolleger. 

Ansøgnings frist er d. 23.01.2024. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende 

overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Vi holder ansættelsessamtaler til jobbet som pædagog fredag d. 26.01.2024 fra kl. 13.00.

Vi holder ansættelsessamtaler til jobbet som pædagogmedhjælper mandag d. 29.01.2024 fra kl. 09.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(20-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Sdr. Ringvej 11, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5971513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet