Ergoterapeut søges til Neurocenter Østerskoven, Afdeling for Erhvervet Hjerneskade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte fokus på den ergoterapeutiske neurofaglighed på et højtspecialiseret rehabiliteringstilbud, hvor du kan være med til at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade?

Du bliver en del af en kompetent og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi målrettet arbejder med at styrke rehabiliteringstilbuddene til borgerne. Du får fantastiske kolleger, og vi samarbejder på kryds og tværs i det daglige. Vi har et kontinuerligt blik på vores fælles arbejdsmiljø, og vi prioriterer løbende sparring, dialog og interdisciplinært samarbejde.

Neurocenter Østerskoven søger ergoterapeut til fast stilling på Afdelingen for Erhvervet Hjerneskade.

I afdelingen arbejder vi i interdisciplinære teams, som består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper, pædagoger, samt ergo- og fysioterapeuter. Herudover samarbejder vi med fast tilknyttet logopæd, musikterapeut, psykolog, neurolog samt kommunikationsvejleder, alt afhængig af borgernes behov og indsatsmål.

Neurocenter Østerskoven er desuden klinisk undervisningssted for pædagogstuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende.

Om Afdelingen for Erhvervet Hjerneskade
Kerneydelsen i Afdelingen for Erhvervet Hjerneskade er rehabilitering på højt specialiseret niveau med afsæt i bl.a. Hvidbog om Rehabilitering, ICF, samt neuropædagogik. Formålet er at støtte borgeren til at generhverve de mest optimale forudsætninger for at leve et meningsfuldt liv med aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet i egen tilværelse, uanset om det er i eget hjem eller i en ny boform. Som ergoterapeut bliver du tilknyttet et team, der arbejder målrettet, og som i tæt samarbejde har borgerens udvikling og læring for øje. Vi arbejder på baggrund af bedst tilgængelig evidens, kliniske erfaringer, den kommunale bestilling samt borgerens indsatsmål i den givne kontekst.

Om dine opgaver som ergoterapeut hos os

  • Undersøge, planlægge og intervenere ift. borgerens betydningsfulde aktiviteter ved at anvende aktivitetsanalyse og graduering
  • Bidrage til, at borgeren opnår størst mulig grad af selvstændighed i forhold til P-ADL og I-ADL-aktiviteter, dvs. i relation til egenomsorg, sit hjem, fritid og eventuelt arbejde eller uddannelse
  • Udredning af synkefunktion samt tilrettelæggelse og udførelse af træning inden for FOTT og terapeutisk spisning. Yderligere udarbejdelse af spisebeskrivelser og undervisning, vejledning og supervision af kolleger med anden faglig baggrund i forhold til spisning og mundmotorisk træning
  • I samarbejde med neuropsykolog at udrede og intervenere i relation til kognitive dysfunktioner samt bidrage til udformning af neuropædagogiske strategier og skriftligt materiale
  • I samarbejde med fysioterapeuten at vurdere behov for hjælpemidler samt afprøve og ansøge
  • Løbende dokumentation og udarbejdelse af skriftlige vejledninger, status og beskrivelse af fremtidige støttebehov.

Om dig
  • Autoriseret ergoterapeut/professionsbachelor med dansk autorisation og med bredt fagligt fundament
  • Har gerne neuropædagogisk erfaring, erfaring fra psykiatri og/eller arbejde med mennesker med  erhvervet og/eller medfødt hjerneskade
  • Har lyst og gerne kendskab til at arbejde med neurorehabilitering og mennesker med erhvervet hjerneskade
  • Trives i en travl hverdag fyldt med forandringer og nye udfordringer
  • Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Kan tilrettelægge og varetage egne arbejdsopgaver under hensyntagen til afdelingens samlede arbejdsopgaver
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at være med til at præge din arbejdsplads
  • Har et grundigt kendskab til samt mestrer IT
  • Er god til at formidle både mundtligt og skriftligt, bl.a. i den daglige dokumentation, i målsætningsarbejdet, i statusbeskrivelser og på møder
  • Har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og dine kolleger
  • Har lyst til aktivt at bidrage til at bevare og kontinuerligt videreudvikle et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at sætte dit præg på faglighed og udvikling af ergoterapi på afdelingen
  • Inspirerende og brede samarbejdsflader med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen, på hospitalerne og patientorganisationer
  • Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • En personalegruppe med stor faglig ekspertise og engagement
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Faglige udviklingsmuligheder i en gruppe af erfarne medarbejdere
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver i et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Mentorordning.

Mere om Neurocenter Østerskoven
Neurocenter Østerskoven er et rehabiliteringstilbud, som leverer indsatser på højt specialiseret niveau. Indsatserne retter sig mod mennesker med moderat til svær medfødt- eller erhvervet hjerneskade. Neurocenter Østerskoven er en del af det forstærkede samarbejde med de nordjyske kommuner og er normeret til 20 borgere i alt, både unge, voksne og ældre borgere, §107, §108 og §66.

Læs mere om Neurocenter Østerskoven

Neurocenter Østerskoven er organisatorisk forankret i et af Specialsektorens fire områder, Området for Kommunikation og Specialpædagogik (OKS).
Områdets ydelser er primært rettet mod mennesker, som har høretab, synsproblematikker, døvblindhed, komplekse kommunikationsproblematikker, samt mod børn og unge, som på anden måde har varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Derudover har OKS et rehabiliteringstilbud for unge og voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade.
Ydelserne spænder bredt fra rådgivning, vejledning og udredning over bo-, aktivitets-, aflastnings- og rehabiliteringstilbud til undervisning og materialeproduktion.

Læs mere om OKS
Læs mere om Specialsektoren i Region Nordjylland

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Andersen på 20 69 21 35 eller j.pia@rn.dk, hvis du vil vide mere om stillingen og om Afdelingen for Erhvervet Hjerneskade.

Det praktiske
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen i blandede vagter dag, aften og weekend.

Der er ansøgningsfrist tirsdag 13. februar 2024, og vi holder samtaler torsdag 15. februar 2024. I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest.

Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller hurtigst muligt.
Arbejdssted er Neurocenter Østerskoven, Amerikavej 46, 9500 Hobro.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Amerikavej 46, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986882

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook