BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Blå Kors Hjemmet Hobro har vi brug for en ernæringsassistent 37 timer om ugen, der kan lave sund og velsmagende mad til vores beboere, og som har lyst til at arbejde med mennesker i pædagogisk miljø. Lyder det som noget for dig? Så læs videre.
Pædagogisk, fleksibel og selvstændig ernæringsassistent
En god kollega i vores serviceafdeling er rykket til en anden afdeling i huset, så vi søger en ny kollega til vores køkken, der kan lave velsmagende sund mad og som har lyst til at arbejde med mennesker i et pædagogisk miljø.
Vi er et rusfrit botilbud for mennesker med særlige sociale problemer som f.eks. misbrug, ensomhed, psykisk sårbarhed, samt et midlertidigt botilbud for hjemløse. Vi har åbent 365 dage om året, og derfor kræver stillingen, at du er fleksibel med hensyn til opgaver, arbejdstider og samtidig kan have mange bolde i luften på samme tid.
Du skal være i stand til at prioritere dine opgaver og træffe beslutninger selvstændigt. Vi arbejder med mennesker, som har haft et svært liv, men vores omgangstone er åben, ligeværdig og humoristisk. En vis portion psykisk robusthed er nødvendig, og du skal evne og trives i at se løsninger fremfor begrænsninger.
Her hos os vil du blive en del af et serviceteam som varetager alle køkken- og rengøringsfunktioner. Du skal derfor være villig til at deltage i køkkenopgaver såvel som rengøringsopgaver, og du vil blive tilknyttet et pædagogisk, tværfagligt team.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
- Lave mad til ca. 60 mennesker hver dag i samarbejde med kolleger
- Arbejde sammen med borgere, guide og lære fra dig
- Være fleksibel i forhold til Blå Kors Hjemmets opgaver
En dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling
Vi tilbyder en livlig arbejdsplads med gode kolleger og dejlige borgere. Samtidig bliver du en del af et fagligt dynamisk, udfordrende og udviklende miljø.
På Blå Kors Hjemmet Hobro er vi åbne for forandring og har fokus på metodeudvikling. Vi arbejder ud fra værdierne nærvær, faglighed og nye muligheder.
Blå Kors Hjemmet Hobro er et bo- og behandlingstilbud med seks afdelinger, som spænder fra afrusning af mennesker med alkoholafhængighed til botilbud for hjemløse og mennesker med afhængighed af alkohol og andre rusmidler.
Vi har plads til 53 borgere plus seks personer i beskyttet beskæftigelse og tilbyder desuden efterværn til tidligere borgere. Vores målgruppe er mennesker, som på grund af misbrug, psykiske lidelser, hjemløshed, sociale eller andre problemer ikke kan opholde sig i eget hjem eller har brug for særlig støtte.
Værdier og menneskesyn
På Blå Kors Hjemmet Hobro hviler arbejdet på et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt for os, at du forholder dig til vores menneskesyn i din ansøgning. Du kan læse mere på https://blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 36-37 timer med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 7.00 til 19.00. Du får primært dagvagter. Derudover vagt ca. hver 4. weekend.
Tiltrædelsen er pr. 1. februar eller hurtigst muligt herefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.
Kontakt og yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicegruppeleder Lisbeth Østergaard eller koordinator Inge Klitgaard på tlf. 96 57 21 00.
Ansøgningsfrist senest 24. januar 2024 kl. 12.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Blå Kors Hjemmet Hobro, Ølsvej 16, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964749