Falske 20 krone-mønter opdaget i Hobro

dato

Torsdag den 5. februar ved middagstid modtog Nordjyllands Politi to anmeldelser om pengefalsk, hvoraf den ene kom fra en butik i Hobro. Under kasseoptællingen opdagede personalet tre falske 20 krone-mønter.

Det er uklart, hvem der har betalt med de falske mønter, og hvornår det er sket. Mønterne blev beskrevet som ret vellignende, men med nogle små forskelle: billedet af Hendes Majestæt dronning Margrethe var lidt større end normalt, og mønterne vejede lidt mindre end de ægte.

Kilde: Nordjyllands Politi