FDF Hobro slår dørene op

Profilbillede
dato

Gamle og nye medlemmer er velkomne, når FDF Hobro i uge 33 starter op efter sommerferien.

Hos FDF Hobro kan du opleve forskellige udendørs aktiviteter. Du kan være med til at lave mad på bål eller måske sove i telt.

Coronaåret har selvfølgelig gjort den seneste sæson noget anderledes end normalt, så blandt Hobros FDF’ere har der været stor glæde over, at man for nylig har kunnet holde en ganske almindelig lejrtur.

Turen gik til Storedalsmøllen ved Nibe, hvor deltagerne sov i telte og hyggede sig i naturen. Én af de ting, FDF’erne skulle prøve var et omfattende løb, hvor de skulle finde hele 50 poster i en skov, de ikke kendte på forhånd.

Sæsonens møder

Hver tirsdag, onsdag og torsdag fyldes FDF’ernes Kredshus på Vester Allé 21B med glade børn og unge. De unge fra 7. klasse til 18 år, som i FDF-sammenhæng kaldes seniorvæbnere og seniorer mødes om tirsdagen fra 19 til 21. Om onsdagen er det de mindstes tur. Her mødes puslinge og tumlinge, som går er fra 5 år til 2. klasse klokken 17 til 18.15. Pilte og væbnere fra 3. til 6. klasse kommer torsdag fra 18.30 til 20.

Kredsleder Rasmus Pihl Andersen fortæller gerne mere på tlf. 22 26 26 23.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook