Mandag d. 9. august havde omkring 200 nye elever første skoledag på Mariagerfjord Gymnasium. Eleverne blev modtaget med store smil, festligt musik og farverige velkomstskilte.
Det var elevernes tutorer og lærere, som havde sørget for en festlig start for de nye elever på gymnasiet.
Første skoledag startede med en fælles velkomst. Derefter drog de nye elever sammen med deres klasse, teamlærere og tutorer til klasseværelserne for at lære hinanden bedre at kende.
Tutorerne var velforberedte med en lang række aktiviteter, herunder blandt andet navnelege og en fotosafari, hvor de nye elever løb rundt på gangene for at tage billeder af f.eks. biblioteket, et B-lokale eller en selfie med rektor Søren Urup.
Efter en lang række sjove og lærerige aktiviteter blev pointene talt gjort op. Sejren gik til Gf4. Belønningen var et pizzagavekort til klassen.
De omkring 200 nye elever er fordelt i to hf-klasser, en vhf-klasse og fem stx-klasser. Gymnasiet har planlagt flere aktiviteter i det næste stykke tid. Formålet er at de nye elever hurtigt lærer hinanden at kende, så de kan blive trygge ved hinanden og udvikle gode, sociale relationer.
Alle hf- og stx-klasser skal f.eks. på en introtur til Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord. Her skal de overnatte udendørs. Fredag d. 20. august bliver alle de nye elever udfordret med en masse aktiviteter, som skal ryste eleverne endnu bedre sammen.
Du kan læse mere om introturen for nye hf-elever og nye stx-elever.