Der var et væld af gode idéer fra engagerede borgere under Borgermødet i Hadsund. Den største prioritet blandt politikerne er at udarbejde en langsigtet plan for at gøre fjorden endnu skønnere for alle borgerne i kommunen.
En langsigtet plan skal optimere fjorden i fremtiden for alle, der bor, lever og arbejder i kommunen. Det var på baggrund af dette, at flere borgere blev inviteret til borgermøde på tre ikoniske steder ved Mariager Fjord. De ikoniske steder var Det Maritime Kulturcenter i Hobro, Bølgen i Hadsund og kulkranen i Mariager.
Borgmester Mogens Jespersen vil gerne skabe mere liv på fjorden, men han vil også gerne have, at der er ro og plads til fordybelse i den smukke natur. Målet er at udvikle Mariager Fjords status som værende landets smukkeste fjord. En fjord der er givende for alle og som kan opleve et smukt stykke af Danmark. Borgernes ideer, lokale kendskab og engagement værdsætter borgmesteren højt.
Jeg er dybt imponeret og taknemmelig over det engagement og de mange konstruktive ideer, som de fremmødte bragte til torvs. Det er et klokkeklart bevis på, at vi politikere gør klogt i at lytte til borgernes ønsker og drømme, når vi lægger planer for fremtiden, udtaler Mogens Jespersen.
En sandstrand ved Sildehagen, et mountainbikespor rundt om fjorden, fjordnære shelter- og teltpladser, husbåde til udlejning, fugletårne, kapsejlads og sejlture for tilflyttere var blandt borgernes idéer og ønsker.
Den 17-årige gymnasieelev Sejla Duracic trak gennemsnitsalderen gevaldigt ned under borgermødet. Hun havde valgt at deltage, fordi hun synes, at det er afgørende, at unge har en stemme i debatten.
Planen for det videre forløb er, at politikerne bliver præsenteret for et udkast i august, som kommunen udarbejder med bistand fra de aarhusianske landsskabsarkitekter LYTT Architecture. Herefter følger udmøntningen af strategien om fjorden.
Deltog du ikke i borgermødet? Du kan man stadig bidrage via kommunens hjemmeside og Facebook-profil til og med 27. juni.