Har du lyst til at være med til at sikre rent vand i hanen, kan du stille op til bestyrelsen i dit lokale vandværk.
Bestyrelsen i Mariager Vand er med til at sikre at der er rigeligt med rent vand i hanerne – også for de næste mange generationer.
Bestyrelsen tager sig af den overordnede drift og driftsøkonomi samt fremtidige strategier, der skal være med til at sikre ikke alene rent vand men også i rigelige mængder i fremtiden.
Den daglige drift varetages af professionelle firmaer.
Der er brug for dig
Mariager Vand er forbrugerejet af omkring 1500 hustande og virksomheder i det område, hvor Mariager Vand har forsyningspligt.
Derfor kan du, som forbruger, blive valgt ind i bestyrelsen, når der afholdes generalforsamling d. 23. marts 2022 kl. 19:00.Det sker i Mariager Hallens cafeteria.
Du skal forvente nogle timers arbejde hver måned, hvor du i fælleskab med andre er med til at sikre rent vand og udvikling af vandværket.
Mariager Vand er i gang med et generationsskifte og søger derfor suppleant til bestyrelsen.
Som suppleant har du mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder og få viden omkring bestyrelsesarbejde og økonomi. Lokale vand og miljøforhold og vandværksdrift.
Vil du høre mere? Så kontakt formand for Mariager Vand - Keld Enslev på telefon 21319476 eller på mail vand@mariagervand.dk