Hobro Golfklub fik indviet det nye grønne energianlæg

Foto: TM&E-Air-view.dk.
Profilbillede
dato

John Astrup indledte indvielsen med et par ord på det samarbejde klubben har med Svend Nielsen & Herdis Myginds Fonden, Jutlanderfonden og LAG Himmerland, der har ført til det nye energibesparende anlæg.

Med donationer på 250.000 fra LAG Himmerland, 125.000 fra Svend Nielsen & Herdis Myginds Fonden og 125.000 fra Jutlanderfonden har Hobro Golfklub fået mulighed for at skabe et grøn energianlæg, som er fremtidens energikilde for golfklubben i Hobro.

I har gjort det muligt for Hobro Golfklub at skille sig ud fra mange andre golfklubber i Danmark. I har sammen med os gået forrest i flere naturprojekter herude på vores bane. Dette har sikret større biodiversitet på golfbanens område og Panoramaruten er blevet koblet sammen med Golfstien som giver alle mulighed for at gå i den smukke natur på golfbanen. I dag markerer vi endnu et fælles projekt, som handler om bæredygtigt energiforbrug i Hobro Golfklub og vi håber at det nye anlæg vil give en besparelse på ca. 30.000 kr. pr år i olieforbrug. Fortalte John Astrup til de fremmødte gæster.


Solcelle anlæg og stor batteri kapacitet sikrer grøn energi.

Golfklubbens nye solcelleanlæg producerer en stor del af den strøm som klubben forbruger. Batterier sikrer opladning af billig natstrøm og samlet set kan anlægget dække forbruget på de dage hvor solen skinner over Hobro området. Det er ikke 100 % selvforsyning der er tale om men et godt skridt på vejen og med en grøn tankegang bagved er målet at Hobro Golfklub får så bæredygtig et energiforbrug som muligt i årerne fremover. Der er tale om et af de største private anlæg i Danmark med en kapacitet på 2 X 14,7 kW. Den fremtidige fordeling er beregnet til 25 % fra solfangerne som kombineres med batteri strøm, som lagres om natten hvor elprisen er billig. Resten af forbruget kommer fra elnettet. Kapacitetsgrænsen for private anlæg har Hobro golfklubs nye anlæg nået nu, og tiden må vise om ambitionerne og teknologien kan udvide anlægget yderligere.

Flere medlemmer giver større energiforbrug i Hobro Golfklub

Bag om klubbens grønne tankegang ligger et stykke visionært arbejde fra mange af klubbens frivillige. I takt med at Hobro Golfklub har haft en stor medlemsfremgang, blandt andet med + 70 nye medlemmer mellem 7-23 år, har det været nødvendigt at kikke på det energiforbrug en golfklub med ”vokseværk” har brug for. Hvordan det kan lade sig gøre at være grøn i tanke og handling og samtidig udvide klubben markant forklarer formand John Astrup -

Når vi sparer på energiomkostningerne, betyder det at vi i vores klub kan gøre mere for ungdomsarbejdet og vi får flere muligheder for at tilbyde vores medlemmer bedre golftræning og faciliteter. Grundet til at vi kan gøre dette er at vi har gode venner af klubben, som er parat til at hjælpe os når vi kommer med en go sag. Og så har vi nogle fantastiske frivillige der knokler for at Hobro Golfklub er et flot og miljørigtigt sted at spille golf.

Kilde: TM&E-Air-view.dk Mogens Thomsen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook