Hypnosegaarden hjælper med alt fra rygestop til slankekure

Foto: Hypnosegaarden. Her ses Laila og datteren Carina.
Profilbillede
dato

Laila Nielsen er 61 år og ejer virksomheden Hypnosegaarden i Hobro. Hun tilbyder blandt andet hypnose, psykoterapi, kraniosekral og klangmassage, men tilpasser altid sine behandlinger efter kundens behov.

For cirka ni år siden startede Laila Nielsen virksomheden Hypnosegaarden. Hun er uddannet psykoterapeut, men har derudover taget en masse efteruddannelser såsom massør, hypnotisør, kraniosakralterapi og parterapi.

Der er kun én ansat i virksomheden udover Laila. Det er hendes datter, Calina, som tilbyder kostvejledninger, healing og klangmassage.

Hjælp til rygestop og rejsningsproblemer

Med alle efteruddannelserne tilbyder Laila Nielsen lige den behandlingsform, du som kunde har behov for. De mest populære behandlingsformer er hypnose, massage, psykoterapi, kraniosakral- og parterapi.

”Jeg tilbyder også hjælp til rygestop, slankekure, rejsningsproblemer og meget andet,” siger Laila.

Selvom vi befinder os i Danmark, kan kunderne komme ind med mange forskellige fobier. Heriblandt fobier for slanger og edderkopper.

”Nogle gange skal jeg hjælpe folk med at få kontrol over deres frygt for slanger og edderkopper. Selvom edderkoppen er lillebitte i Danmark, er der stadig mange, der er bange for dem,” siger Laila

Det er netop hjernen, der driver gæk med en, og her kan Laila hjælpe sine kunder.

”Jeg går ind og hjælper med at ændre det underbevidste. Hjernen går ind og laver kæmpe historier inde i ens hoved, og det er her, jeg giver nogle redskaber til at hjælpe, så man får ændret sit syn på tingene,” siger Laila.

Selvom Laila kan hjælpe med at åbne værktøjskassen, er der dog stor forskel på virkningen hos den enkelte kunde. 

”Jeg plejer altid at sige til mine kunder, at jeg ikke er Vorherre, men at jeg gør mit bedste,” siger Laila på godt jysk.

Udover de mange behandlingstilbud har Laila også stor succes med at sælge såkaldte 'klangskåle', som kunderne kan købe på hendes hjemmeside. Selv bruger Laila og hendes datter skålene til klangmassage, hvor de anvendes til at give en dyb, balanceret og meditativ afspænding.

Klangskålene bliver placeret på udvalgte steder på kroppen og er fremstillet således, at lydene og vibrationerne forplanter sig ned i kroppen, hvor de finder frem til ubalancer og blokeringer og ganske enkelt genfinder balancen og løsner op.

"Klangmassage er en af de massageformer, som mange af kunderne kommer til", fortæller Laila.


Foto: Hypnosegaarden //  Klangmassage er en massageform, som foregår uden berøring, men via klang, som kan gå ind og påvirke længere inde, end hvor end traditionel massage kan nå.  

Ærlighed er i fokus

For Laila Nielsen er det vigtigt, at hun er ærlig over for sine kunder. Hun kører de samme priser, som da virksomheden startede i sin tid, og hun ønsker, at man som klient får noget for sine penge.

”Jeg kunne sagtens bilde folk ind, at de skulle komme her en 5-10 gange, men hvis det ikke hjælper første gang, er der jo ikke behov for at komme igen,” siger Laila.

”Tid og penge er ikke så vigtigt for mig. Jeg siger ofte til mine kunder, at de skal være her i en time, men hvis jeg ikke føler, at de er færdige, så kan de få en halv time ekstra gratis,” siger hun.

Tiden bruges også fornuftigt i Lailas biks. Hun ser ikke sine kunder som robotter med kolde kontanter, men som rigtige mennesker, hun kan hjælpe.

”Det er ikke bare 'ja dav, op på briksen'. Når folk går herfra, så kan de mærke det, og der er ofte nogle, der spørger, om de lige må få en krammer bagefter, fordi de kan mærke en forandring,” siger Laila.

Stadig i rivende udvikling

I starten af virksomhedens levetid lavede Laila nogle flyers, som hun sendte rundt i lokalområdet, og folk kom derefter lidt efter lidt ind i butikken. I dag har hun fået etableret en kundekreds, som også indbefatter folk, der kommer langvejs fra for at besøge Hypnosegaarden.

Og kunderne anbefaler også stedet til vennerne. 

”Kunderne vil jo hverken anbefale mig eller komme langvejs fra, hvis de tænkte, at det, jeg laver, er noget lort,” siger Laila.

Selvom Lailas efteruddannelser ikke kan tælles på en hånd, er hun stadig i rivende udvikling. Faktisk er hun i gang med en shamanuddannelse, som indeholder nogle andre styrker i forhold til faget.

”Det handler om healing og at få kraften og naturen ind i sin egen krop,” siger Laila.

Du kan læse mere om Hypnosegaarden og de forskellige behandlingstilbud på hjemmesiden her

Her kan du også købe de populære klangskåle.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Laila Nielsen // Hypnosegaarden