En villa på Borgervej i Hobro blev tirsdag udsat for indbrud. Tyven benyttede en mursten til at knuse en rude og skaffede sig adgang til huset ved at række en hånd ind gennem hullet og åbne vinduet.
Inde i huset gennemrodede tyven hele boligen, inklusive personlige papirer. Blandt de stjålne genstande var en bærbar computer, et ur og en halskæde.
Efter at have gennemført indbruddet forlod tyven huset gennem en terrassedør og efterlod murstenen i haven.