Indbrudsbølge i Hasseris

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi oplever for tiden en stigning i antallet af indbrud i Aalborg-bydelen Hasseris og opfordrer nu beboere til at være ekstra opmærksomme. Over den sidste måneds tid har politiet modtaget ikke færre end 14 anmeldelser.

Leder af berigelsessektionen hos Nordjyllands Politi, Ulf Munch Sørensen, siger:
”Vi opfordrer alle beboere i området til at holde øjne og ører åbne. Ser du noget mistænkeligt, så meld ind på telefon 114, hellere én gang for meget, end en gang for lidt. Vi har afsat ekstra ressourcer til opgaven og måske vil beboerne også kunne spotte os patruljere mere i området, end normalt.”

Husk, at hvis du har haft indbrud skal det anmeldes på telefon 114 eller via politi.dk, men opdager du et indbrud der er i gang – enten hos dig selv eller en nabo – skal der ringes 112. 

Ulf Munch Sørensen fortæller videre om den aktuelle stribe af indbrud i bydelen: ”Vi har hørt tale om en del forskellige afmærkninger, der menes anvendt i området – afmærkninger som bliver sat forud for et tyveri, såsom snore, specielle sten med videre – men vi kan simpelthen ikke bekræfte noget mønster i den retning", påpeger efterforskningslederen. 

 

Indbrudssikring

Det bedste man kan gøre er, at følge gode råd til indbrudssikring. Vi opfordrer også altid til at melde sig ind i Nabohjælpsordningen, og i det hele taget have en god dialog med sine naboer og fx aftale at holde øje hos hinanden, særligt hvis man er bortrejst i kortere eller længere tid. 

En sidste påmindelse fra Ulf Munch Sørensen handler om, at Nordjyllands Politi naturligvis ikke kan garantere at indbruddene ikke flytter sig til andre bydele eller byer, så uanset om man bor i Hasseris eller Hobro, er de gode råd om nabohjælp og indbrudssikring aktuelle. 


Pressens kontaktperson: 
Ulf Munch Sørensen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 51411362
 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi