I forbindelse med Kunstetagernes aktuelle udstilling, Indiske Billeder, besøgte Ajit Gupte, Indiens ambassadør i Danmark Kunstetagerne fredag den 27. november. Ambassadøren var ledsaget af sin hustru Priti Gupte og ambassadens kulturmedarbejder Tijana Vujadinivic.
Såvel ambassadøren som hans hustru udtrykte stor interesse for værkerne af udstillingens 16 kunstnere. ”Indisk kunst er ligeså mangfoldig som landet i det hele taget. Det ser man også på udstillingen her i Hobro.” kommenterede ambassadøren.
Priti Gupte var især optaget af de mange symboler og ornamenter i kunstværkerne. ”Der er mange guder og symboler i hinduismen, og mange af dem bliver fremhævet af kunstnerne samtidig med, at udtrykkene er nutidige og tager temaer op fra Indien af i dag.”
Tidligt i planlægningen af udstillingen rettede Kunstetagerne henvendelse til ambassaden. Det var på baggrund af denne henvendelse, at ambassadøren besøgte Hobro. Foruden besøget på udstillingen holdt ambassadøren et foredrag på Mariagerfjord Gymnasium og HF, og han introducerede indiske film i Hobro Biografteater.
Indiske Billeder kan es til og med 30. januar 2021 i Hobro Biblioteks betjente åbningstid.
Dato: Lørdag den 16. januar
Tidspunkt: Kl. 13
Tilmelding: Foregår via henvendelse til Anne Lie Stokbro astok@mariagerfjord.dk
Adresse: St. Torv, 9500 Hobro