Ishuset LIVE åbner fredag d. 30 oktober dørene op for en enestående intimkoncert med den albumaktuelle hiphop-duo FRAADS.
FRAADS, der består af forsanger Papa Erotic og producer David Engelbrecht, udgav d. 21. august deres debutalbum. Udover ny musik spiller FRAADS koncerter i bl.a. Horsens, Aalborg, Fredericia, Vejle og Odense i efteråret 2020, hvor de i forvejen har annonceret deres største koncerter til dato i København og Aarhus.
Koncerterne og debutalbummet kommer oven på et 2019, hvor FRAADS for alvor har markeret sig som et af de navne på den danske urbanscene, som ikke kan ignoreres. Opbakningen til duoens følsomme og alternative hiphop blev i den grad cementeret, da de i efteråret 2019 spillede to udsolgte koncerter i Lille VEGA i København og Radar i Aarhus. Bands Of Tomorrow var forbi og kvitterede med 5 ud af 5 stjerner. De skrev:
’Med bodyrolls, trompetspil og kæmpe musikalsk overskud markerede FRAADS fredag aften sig selv – ikke bare som en af de mest prominente og nyskabende hiphop-grupper, men også som et af de bedste nye livenavne.’
I 2019 udgav FRAADS publikumsfavoritterne ’Blinker’ og ’døde i dine arme’ – sidstnævnte blev P3’s 5. mest spillede sang i 2019. På scenen kombinerer FRAADS det håndspillede med det programmerede, og de opfører lange improvisatoriske lyduniverser samtidig med, at de spiller deres stærke singler med sans for inddragende levering. Forsanger Papa Erotic kan det ene øjeblik svæve i rummet, hensunket i følsomhed og indlevelse, for i det næste øjeblik at hoppe manisk rundt på scenen og opfordre publikum til at gøre ham efter. Resultatet er en levende, sveddryppende og fornyende liveoplevelse.
Tidspunkt: D. 1/11-2020 - Dørene åbner klokken kl. 18.00 Koncerten starter kl. 19.00
Billetpris: 159,- (plus gebyr)
Sted: Nordvestvej 9500 Hobro