Jens Peter Dahlgaard stopper

Profilbillede
dato

Jens Peter Dahlgaad er netop fyldt 70 år og har valgt at stoppe som campuschef på erhvervsakademiet i Hobro.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at han går på pension. Nej den lokale uddannelseschef har fået nyt job og mange gode projekter foran sig. Han har arbejdet på Dania i godt og vel 16 år, men hans vej dertil startede langt fra, som man ville forvente. Først og fremmest var det noget af et tilfælde, at han havnede der. Han havde nemlig uddannet sig som sygeplejerske, efter han havde opgivet at uddanne sig til læge på Aarhus universitet. Imellem de to uddannelser havde han dog sit første lærerjob, dog ikke på en normal skole.

Uddannet som lærer og sygeplejerske

Nej Jens Peter underviste i dressur på en rideskole. Han havde nemlig rigeligt erfaring med heste efter at være født og opvokset på en gård i Nordsalling.

Det var dog ikke længe, at han var sygeplejerske. Efter 2 år tog hans karriere lidt af en drejning. Han havde nemlig en del tid til at afspadsere, når ikke han underviste sygeplejeelever, og endte derfor som ejendomsmægler. Efter 23 år i den branche ville han dog prøve kræfter med noget nyt, hvilket resulterede i, at hans datter, der var uddannet finansøkonom fra Hobro, ringede og spurgte den daværende rektor, om han manglede en underviser, og det gjorde han.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook