JKS a/s, Hobro: Dedikeret og ambitiøs personalekonsulent søges til JKS i Hobro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om stillingen
Vi søger til nyoprettet stilling en struktureret og dedikeret kollega, som dagligt brænder for at give vores kunder og kandidater den bedste service og oplevelse. Du er positiv af natur og trives med en travl hverdag, hvor det er vigtigt, at du effektivt kan prioritere - og derved hurtigt skabe overblik over opgaver og deadlines.

Din primære opgave vil være at servicere vores kundeportefølje lokalt i området. Her vil du blive ansvarlig for at finde de helt rette kandidater til kunderne, og i denne proces vil dine arbejdsopgaver bl.a. indeholde:

  • Screene kandidater og afholde personlige samtaler
  • Matche kandidater med vores kunder med henblik på både vikariater og rekrutteringer
  • Besvare telefonopkald og mails fra kunder, kandidater, vikarer og kolleger
  • Udarbejdelse af kandidatpræsentationer og referencetagning
  • Skrive stillingsopslag og videreformidle disse på forskellige SoMe- og jobportaler
  • Deltage i kunde- og salgsarrangementer
  • Sikre at gældende GDPR-regler overholdes
  • Sikre korrekt webtimeregistrering samt kundegodkendelse
Din arbejdstid vil være 08:00-16:00 mandag til torsdag og 08:00-15.30 om fredagen. Stillingen er en 37 timers stilling, men der skal forventes fleksibilitet i travle perioder.

Kvalifikationer
Erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen vil være en stor fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stærkt koordinatorgen, er serviceminded, og arbejder hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du har et stort overblik og eksekverer opgaverne effektivt med mål og værdiskabelse for øje.

Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, og dit konkurrencegen er en styrke, der gør, at du når målet med et smil på læben. Du har en empatisk tilgang til mennesker, har gode kommunikative evner og kan derigennem føre en saglig dialog med både kolleger, kunder og kandidater.

Som person byder du ind med positivitet og godt humør. Du er udadvendt, dedikeret, struktureret og har en naturlig autoritet i din personlighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken. Kendskab til Navision og AXP er en fordel, men ikke et krav
  • Gerne har gyldigt kørekort (B) samt kan stille bil til rådighed (ikke krav). Du vil naturligvis få kørselsgodtgørelse efter statens takster
  • Gerne har kendskab til rekrutteringsprocesser (ansættelse, afskedigelse, overenskomster)
JKS tilbyder

  • Du bliver en del af vores team i Hobro og en del af Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 39 afdelinger fordelt over hele landet.
  • Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du samarbejder og sparrer løbende med dine kolleger, og du får en leder, der lytter til dig og værdsætter din indsats.
  • Vi tilbyder et af landets største og stærkeste netværk.
  • Årligt tilbyder vi intern konsulentuddannelse til dygtiggørelse af dine kompetencer.
  • Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.
Ansøgning og kontakt
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne en ansøgning og et CV gennem Søg Stillingen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg gerne hurtigst muligt.

Grundet vores privatlivspolitik modtager vi ikke CV og ansøgning via mail.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef Heidi Vestergaard Hove-Nielsen på tlf: +45 30 85 12 88 eller HR-chef Kasper Reinhold på +45 61 63 07 35.

En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og vi beskæftiger hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder i hele landet. JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 37 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.

JKS består i dag, udover mange tusinde vikarer, af 195 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt håndterer vi mere end 36.000 vikaransøgninger, hvoraf mere end 20.000 er dedikerede vikarer hos os. Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands Career (rekruttering, onboarding og outplacement), Professionals (IT-, ingeniør og økonomispecialister på freelance-basis) samt Assistance (køkken- og kantinebemanding).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JKS a/s, Hobro, Adelgade 8, 2., 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=154011&DepartmentId=19015&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898022

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook