BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at levere en fremragende service til integrationsborgere i Mariagerfjord Kommune? Kan du agere i krydsfeltet mellem forståelse for borgerens situation og samtidig sikre overholdelse af lovgivning? Motiveres du af at hjælpe flygtninge med at finde fodfæste og hjælpe dem i uddannelse eller i arbejde? Så er det dig, Mariagerfjord Kommune står og mangler.
Du bliver også en del af større afdelingen, hvor vi er 28 medarbejdere, som både fagligt og socialt er et velfungerende team. Vi tilbyder dig en spændende og varieret arbejdsdag, hvor vi sætter pris på humor og en uformel omgangstone – vi glæder os til at vise dig vores fælles slikskuffe.
Vi lægger vægt på, at gå den ekstra mil og tænke ud af boksen, for at skabe de nødvendige forudsætninger for, at borgerne kommer i arbejde. Vi tænker og arbejder virksomhedsrettet og støtter borgeren på vejen til arbejdsmarkedet. Her er faglighed og ordentlighed nøgleord for os. Derfor involverer vi borgerne i deres sager, så de bliver aktive og tager medansvar.
Vi er en arbejdsplads med godt humør, en hyggelig omgangstone, hjælpsomhed og en stor ansvarsfølelse for opgaverne.
Vi tilbyder:
- Gode faglige og opgavemæssige rammer, samt dygtige og fagligt kompetente kollegaer
- Grundig introduktion og oplæring til dine opgaver, samt generel onboarding til din nye arbejdsplads
- Et udviklingsorienteret miljø med løbende fokus på faglig opkvalificering
- Nærværende ledelse med fokus på kerneopgaven og en tydelig retning, så vi når målene på området - kvartalsvise 1-1 samtaler, medarbejderinddragelse samt høj grad af tillid og informationsniveau.
Faglige kvalifikationer
I udvælgelsen af den rette kandidat lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer:
- Du har erfaring med boligplacering og modtagelse af flygtninge
- Du kan dykke ned i lovstof og skabe en forståelse, samt agerer professionelt i rollen som myndighedsperson
- Du er vant til og har flair for at arbejde i forskellige it-systemer - med fordel, har kendskab til fagsystemet Momentum
- Du skal kunne begå dig på ukrainsk, dansk og engelsk både på skrift og i tale
Hvem er du?
Vi forventer, at du som person:
- kan betjene borgere på en imødekommende og professionel måde
- er ansvarlig, både i forhold til egne opgaver og i tværgående sammenhænge
- er fleksibel i forhold til en svingende opgavemængde, som varierer på måneds- og års basis
- arbejder målrettet og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvad kan du se frem til som del af fagenheden?
Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse har godkendt en strategi for, hvordan fagenheden skal arbejde med investering og styring af området de kommende år. Strategien er ambitiøs! Vi skal være dygtigere til at skabe fremtidens kvalificerede arbejdskraft, samt skabe værdi for den enkelte borger og virksomhed. Vi tror på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet.
Strategien udfoldes hos os i en tillidsbasseret organisation, der arbejder med høj grad af inddragelse. Samtidig holder vi altid fokus på kerneopgaven og sikrer en tydelig retning, så vi når målene på området. Læs mere om vores strategi på mariagerfjord.dk.
Det er vigtigt for os, at du brænder for den opgave, vi som kollegaer skal løse for borgerne, samt deler vores ambition og tro på, at alle borgere kan lykkes på arbejdsmarkedet. Afdelingen er i løbende udvikling gennem en inddragende, tillidsbaseret og lærende tilgang og i 2023 får vi et fælles kompetence løft i det samlede jobcenter.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til os senest den 10. august 2023.
Vi forventer, at holde samtale den 15. august 2023.
Kandidater forventes indkaldt til samtale den 11. august 2023.
Løn og ansættelsesforhold
Dit primære arbejdssted bliver i Fagenheden Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie, Korsgade 2 i Hobro, men det forventes, at du kan deltage i møder og aktiviteter andre steder, både i og uden for Mariagerfjord Kommune. Det er derfor et krav, at du har kørekort.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer, som ønskes besat senest den 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Evi Risdahl på 97113331.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Korsgade, 2, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/job-udvikling-i-mariagerfjord-kommune-soger-en-beskaeftigelseskonsulent-med-inte/hjeu9w/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881866