En ung mand på kun 18 år fra Hobro blev onsdag aften taget i en fartkontrol på Roldvej ved Aars.
Her var fartbegrænsningen 80 kilometer i timen, men den meget unge billist blev noteret for at have kørt 137 km/t. Det har den konsekvens, at der vil gå noget tid, inden han igen kan få lov til at sidde bag rettet i en bil.
Overskridelse på 60 procent
Den høje fart betyder, at han overskred fartbegrænsningen med hele 60 procent, hvilke betyder at han får en betinget frakendelse af kørekortet. Da han også kun har haft sit kørekort i meget kort tid vil han også få kørselsforbud, og han skal op til en ny teori og køreprøve, oplyser Nordjyllands Politi i Hobro.
Ved siden af frakendelsen af kørekortet og kørselsforbuddet får den unge mand også en kæmpebøde. Han skal betale 5300 kr. incl. 500 kr. til Offerfonden.