Mariager Erhvervsråd inviterer endnu engang til virksomhedssafari. Denne gang går turen til Construx som har til huse i Hadsund. Turen sker d. 9. februar 2022 mellem 15:30 og 18:00.
Virksomheden Construx er en grossistvirksomhed, der har specialiseret sig i rådgivning og salg af professionelt værktøj til murerbranchen. Construx kerneområde er produkter til den professionelle flisemurer. Virksomhedens produkter sælger gennem faghandlen, men begyndte også i 2018 at opbygge og sælge via de to webshops murerbutikken.dk og afslutningsprofiler.dk.
Virksomheden har styrket organisationen med nye kompetencer i forhold til e-handel, godt kombineret med en stor faglighed. Det har skabt en kraftig vækst og udvikling. I dag beskæftiger virksomheden fire medarbejdere.
På dagen vil Construx ejere fortælle om virksomhedens historie fra, da de startede i 2011, deres aktiviteter og nuværende situation – herunder den digitale transformation, de har gennemgået med deres egne webshops og ved at kunne springe grossistledet over og nå nye kundegrupper.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Palle og Henrik undervejs.
Program
- 15.30 Velkomst v/Michael Christiansen, erhvervschef, Mariagerfjord Erhvervsråd
- 15.35 Præsentation af Construx v/Palle Brandt Nielsen, direktør og Henrik Dahl Jensen, e-commerce manager
- 17.15 Kort rundvisning i virksomheden
- 17.45 Netværk og en let anretning
- 18.30 Tak for i dag