Det er almindeligt kendt, at fællessang giver fællesskab. Det giver en særlig fornemmelse at synge sammen. Derfor findes fællessang også i alle kultur. Det er alle slags sange, der kan synges i fællesskab. Netop det, at man synger sangene sammen forbinder mennesker på et dybere plan end de fleste andre fælles aktiviteter.
Pop fra korskolen
Det er Mariagerfjord Korskole, der sammen med et liveband står frem og synger for.
Måske tænker du mest på højtidelig kirkestemning, når du hører om en korskole, men det kan du glemme alt om på Store Torv.
Her finder Mariagerfjord Korskole nemlig kendte danske popsange frem fra repertoiret, så hvis du af og til har hørt radio, er det helt sikkert, at du kan synge med.
Mariagerfjord Korskole består af hele 17 forskellige rytmiske kor og har oven i købet landets eneste rytmiske sangkraftcenter.
Kor og fællessang giver energi
Det foregår torsdag den 2. september, hvor koret har sat en times tid af fra kl. 19 til 20, hvor de spreder sangens energi over torvet.
”Kom og mærk en masse god energi og få en time fyld med fed musik,” lover korskolen i opslaget.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.