De grønne medarbejdere skal lære om blomsterne og bierne og den vilde natur.
Alle kommunens driftsmedarbejdere har lige været på kursus om, hvordan kommunens grønne områder kan blive fristeder for den vilde natur.
Hvordan planter som Kællingetand, Blåhat og Rødknæ skal have mere plads på de grønne arealer, da de fungerer som ”tag-selv-bord” for de vilde bier og sommerfugle, som lever i naturen.
Det er en hel ny måde at tænke grøn pleje på.
Før gik medarbejderne op i, at de grønne arealer havde pæne nyklippede græsplæner, nu skal medarbejderne i stedet til at tænke på, hvad det vil kræve for at blomster, bier og sommerfugle kan leve der.
Sjuskede og rodede plæner frem for velplejet
Modsat tidligere, hvor de grønne arealer bestod af pæne velplejede græsplæne, hvor ikke et strå stod forkert, er der i dag fokus på, at plænerne ser lidt rodede og sjuskede ud, så de kan fungere som levesteder.
Det er blot det første af flere kurser, som kommunens driftsmedarbejdere skal på.
Det næste de skal lære dem, er, at holde udkig efter en række arter, som vil fortælle dem, at områderne udvikler sig i den rigtige retning med mere god natur og biodiversitet.
De nye kurser er en del af Mariagerfjords nye biodiversitetsstrategi.