Kontorelev med administration som speciale

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for andre mennesker? Så kan du nu søge en stilling som elev hos os og få en kontoruddannelse med administration som speciale. Det er en unik mulighed for dig til at få en solid og alsidig uddannelse i Danmarks største og bedste fagforening.

Hvem søger vi? 

  • Du har mod på at gøre en forskel for vores medlemmer. 
  • Du vil være med til at sikre din nabo gode arbejdsforhold, dine forældre en værdig pensionisttilværelse, dine søskende et sikkert og trygt arbejdsmarked. 
  • Du kan lide at være i kontakt med mange forskellige mennesker.   
  • Du holder af en afvekslende hverdag, i et miljø med højt engagement.   
  • Du tænder på godt smarbejde, høj faglighed og dedikerede kolleger.

Vi forventer ikke... 

  • at du er hundrede-meter mester fra den første dag, men at du vil blive dygtigere sammen med os 
  • at du kan det hele (når du starter), men at du gerne vil udvikle dig både fagligt og personligt 
  • at du kan tale alle sprog i verden, men at du har mod på at tale engelsk eller tysk er fint 
  • at du har svar på alt, men at du tør stille alle spørgsmålene

Hvem er vi?

Vi er Danmarks største, stærkeste og bedste fagforening. Vi dækker mange forskellige områder og brancher på det danske arbejdsmarked. 

Vi samarbejder med mange aktører i samfundet, store og små virksomheder, staten, kommuner, regioner, forsikrings- og pensionsselskaber, arbejdstilsynet og mange flere.

Vi arbejder for... 

  • at alle på det danske arbejdsmarked får gode og sunde arbejdsvilkår 
  • at alle får en god løn de kan leve af 
  • at alle får et arbejdsliv de kan holde til og mulighed for en værdig tilbagetrækning, når tid er 
  • at vores medlemmer får hjælp, hvis de kommer til skade på deres arbejde, bliver uvenner med chefen eller bliver alvorligt syge

Vi tilbyder... 

  • en bred og alsidig kontoruddannelse, hvor du kan regne med at blive klædt godt på til at arbejde selvstændigt med mange afvekslende opgaver 
  • en hverdag der aldrig er kedelig og hvor to dage ikke er ens
  • et arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet og plads til smil og latter 
  • 12 dygtige og hjælpsomme kolleger, som brænder for det de laver og for at lære fra sig

Alt det praktiske...  

Du skal have gennemført STX/HHX/EUX eller anden relevant grunduddannelse

Du skal kunne begynde hos os den 1. november 2023

Uddannelsen forventes at vare 2 år, den praktiske del af din uddannelse kommer til at foregå i afdelingen 3F Mariager Fjord, Smedevej 26 i Hobro, skoleperioderne vil finde sted på en af de omkringliggende handelsskoler. Der vil også være kurser og temadage fra 3Fs interne uddannelsesprogram.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til HKs overenskomst.

Hvis du er blevet nysgerrig på vores elevplads eller har yderligere spørgsmål inden du søger stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstformand Mette Thordahl på telf. 26 77 82 99

Ansøgningsfrist - onsdag den 13. september 2023, ansøgningen sendes på mail til mette.thordahl@3f.dk

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 22. september 2023                

                                                                                              

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

3F Mariager Fjord, Smedevej, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mette.thordahl@3f.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883468

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook