BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kontorelev med speciale i administration
Som administrationselev hos Ballard Europe bliver du en del af et lille, men imødekommende finans- og administrationsteam på vores Europæiske hovedkontor med base i Hobro. Her vil du få mulighed for at få en alsidig uddannelse og praktisk erfaring med en bred vifte af administrationsopgaver.
Du tilbydes et spændende og udfordrende elevforløb, som giver dig et bredt kendskab til Ballard Europes mange administrative opgaver og vores mål er at give dig de nødvendige færdigheder og erfaringer til at lykkes i din fremtidige karriere. Du vil få en plads midt i hjertet af Ballard Europe, og du vil derfor opleve at intern og ekstern kommunikation i skrift og tale er en central del af din hverdag.
Du kommer til at arbejde med forskellige slags administrative opgaver, hvor du gradvist vil få mere ansvar i takt med, at du viser en god forståelse for opgaverne.
Dette kan bl.a. omfatte opgaver indenfor:
- Besvare telefon og mails således både eksterne og interne parter føler sig godt behandlet
- Afstemning af kontoudtog, fakturering og afregning
- Procesbeskrivelser
- Koordineringsopgaver
- Administration i forbindelse med arrangementer
- Ad-hoc opgaver
Hvem er du?
Du brænder for at yde sublim service, og du motiveres af at have en central placering i Ballard Europe, hvor du naturligt bliver en go-to person grundet din naturlige imødekommenhed og service. Du har en positiv indstilling til at lære nyt, og det falder dig naturligt at strukturere dine opgaver, så du kan have flere sideløbende opgaver.
Du kan arbejde selvstændigt og være fleksibel i relation til arbejdsopgaverne ligesom du er pligtopfyldende og trives i en dynamisk virksomhed, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.
Du har en forståelse af vigtigheden i diskretion, da du på daglig basis vil håndtere fortroligt materiale.
Du har gode kommunikationsevner, og da engelsk er vores virksomhedssprog er det vigtigt, at du kommunikerer flydende i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.
Vi forventer, at du har taget eller skal til at tage grundforløbet på kontoruddannelsen og er klar til din første praktikperiode.
Hos Ballard Power Systems Europe bliver du en del af en virksomhed i rivende vækst, som er karakteriseret af et dynamisk og tempofyldt miljø med få ens arbejdsdage. Du bliver en del af en virksomhed, som er kendetegnet af dedikerede og hjælpsomme kollegaer.
Hos Ballard tager vi din uddannelse seriøst, og du får fra første dag en oplæringsansvarlig tilknyttet, som er ansvarlig for din uddannelse og din trivsel.
Ballard tilbyder
- En spændende og udfordrende elevplads i en virksomhed der brænder for grøn energiteknologi
- Et selvstændigt job med mulighed for selv at præge stillingen og udviklingen i jobbet efterhånden, som du lærer mere og mere
- En arbejdsplads med gode kollegaer og en positiv atmosfære
- Aflønnet efter Dansk Industries Overenskomst
- Kantineordning
Såfremt du har yderligere spørgsmål til elevpladsen, kan du kontakte Administrative Coordinator Elisabeth Hyltoft på 8843 5500 eller per mail: eht@ballardeurope.com.
Ballard Power Systems Europe A/S er anerkendt som en af de førende aktører i den kommercielle anvendelse af brændselscelleløsninger. Ballard Power Systems Europe A/S blev grundlagt i januar 2007 og er et 100% ejet datterselskab af Ballard Power Systems Inc.
Our Values
Listen & Deliver | Quality. Always. | Inspire Excellence | Row Together | Own It
Ballard values diversity in the workplace and is committed to Employment Equity. We encourage applications from all qualified candidates
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballard Power Systems Europe A/S, Majsmarken, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924989