BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer med specialpædagogisk erfaring søges til fast fuldtidsstilling i ADHD-afdelingen, Rosendalskolen, Hobro pr. 1/1 2024
Vi søger en lærer med linjefag i dansk eller matematik til vores indskoling/mellemtrin. Herudover evt. kompetencer inden for musik, naturfag, udeskole, madkundskab, svømning, idræt eller håndværk og design.
Vi søger en lærer der:
- Har gode relationskompetencer, samarbejdsevner og et godt overblik,
- Er konstruktiv i konflikthåndtering
- Besidder høj faglighed.
I samarbejdet om at skabe den bedste skole for vores elever, kræver det en høj grad af fleksibilitet og evne til at samarbejde tværfagligt. Du skal være indstillet på at ikke to dage er ens og hurtigt kunne tilpasse din undervisning.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads hvor vi sammen arbejder for at skabe et godt pædagogisk fundament
- En arbejdsplads, hvor du aldrig står alene, men altid er bakket op af gode kolleger, når situationen kræver det og hvor der er fokus på trivsel, arbejdsmiljø og et højt fagligt niveau.
- En arbejdsplads hvor der er en høj grad af samarbejde omkring opgaveløsningen.
Om ADHD-afdelingen
ADHD-afdelingen er en af flere specialafdelinger i Mariagerfjord kommune. Afdelingen er en specialpædagogisk afdeling på Rosendalskolen, som er en Mariagerfjord kommunes største almen skoler. En del af vores elever er inkluderet på Rosendalskolen i et eller flere fag. Vi har p.t. 45 elever fordelt på 6 klasser. Eleverne i ADHD-afdelingen er kendetegnet ved ADHD/ADD som primærdiagnose. Herudover er autisme, generelle indlæringsvanskeligheder, udadreagerende adfærd og kravafvisning også en del af elevprofilerne.
ADHD afdelingen er præget af en humoristisk omgangstone og medarbejderne er gode til at bevare ro og overblik i pressede situationer. Vores pædagogik bygger på Low Arousal samt en elevtilgang, hvor vi tror på, at elever vil, hvis de kan.
Ansøgningsfrist: fredag d. 24. november 2023 kl. 23.59
Samtaler: Forventes afholdt mandag d. 27. november
Arbejdsstedets adresse: Døstrupvej 33, 9500 Hobro
Vi ser meget gerne at du besøger skolen og du er velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Maria Gram på 30450833
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Inden endelig ansættelse indhentes referencer, straffe- og børneattest.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Døstrupvej 33, Hørby, 9500 Hobro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937865