I omkring fem år havde en 27-årig nordjysk mand fra Hobro planlagt at ville udføre et skoleskyderi i Nord- og Østjylland.
Det nåede dog heldigvis aldrig, at blive en realitet for manden der efter en større efterforskning hos politiet, blev anholdt i december sidste år. Manden har efterfølgende siden april måned, siddet varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling.
Årsagen til mandens pludselig behov for, at ville udføre skoleskyderiet skyldtes angiveligt, at han havde opbygget et voldsomt had. Et had til både ham selv såvel som til kvinder mere generelt set samt samfundet.
Manden skulle have lavet over 6000 opslag på nettet, hvori han udtrykte sine behov for både at yde voldtægt og vold. Det var dog først i juni 2020 da han lagde et billede ud, hvorpå der var to pistoler, som han havde anskaffet sig, at politiet rykkede ud. At politiet mødte op på mandens bopæl, anholdte ham samt beslaglagde de to pistoler, spolerede dog ikke mandens planer.
Søndag den 13. december 2020 skulle den 27-årige mand nemlig angiveligt have bestilt en automatriffel, hvilket førte til, at han efter blot tre dage igen blev anholdt og varetægtsfængslet.
I forbindelse med hans planer omkring at udføre et skoleskyderi, skulle han have anskaffet sig forskellige oplysninger der både omhandlede eleverne, diverse skemaer samt ringetider. Foruden alt dette, skulle den 27-årige den 27. marts 2020 også have kørt i bus mens han var i besiddelse af en skarpladt pistol.
Hade grupper
Den 27-årige mand fra Hobro viste sig, at være medlem af en gruppe kaldet ‘Incel’. Navnet der kommer af ”involuntary celibate”, er en bevægelse, primært bestående af en gruppe unge mænd der er overbevist om, at de aldrig nogensinde vil kunne få sex på baggrund ad nogle forskellige årsager såsom genetik, opvækst m.m.