Slots- og Kulturstyrelsen har bevilliget 825.000 kr. fra Styrelsens BOGglad-pulje til Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner og folkeskoler. Den store bevilling vil være med til at styrke en storstilet indsats for at styrke kommunens børns sprogfærdigheder og læselyst.
Det er især kommunens yngste der får glæde af bevillingen for det pengene vil blive brugt i de kommunale dagplejer, vuggestuer, dagtilbud og skolefritidsordninger da erfaringen viser at hvis man som lille får gode erfaringer med at læse, vil det have betydning for din læselyst resten af livet.
Ca. 4250 bøger
Der vil være både faglitteratur og skønlitteratur når de nye bøger skal købes. Det vurderes at den gennemsnitlige pris pr. bog er omkring 250 kr. Det er kommunens folkebibliotek der vil stå for indkøbningen af de mange bøger. Bøger som både vil være lærerige og fængslende. Ved siden af de mange nye bøger sørger biblioteket for at klæde det pædagogiske personale bedre på så de kan få de små børn til at få lyst til at læse og gå på opdagelse i bøgernes verden.
I år har Slots- og Kulturstyrelsen tilgodeset 98 projekter med i alt 24,3 millioner kr. De bogglade børn i Mariagerfjord Kommune er således løbet med en betragtelig bid af årets pulje.