Mestringsvejleder til hjemløseområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores mestringsvejleder på hjemløseområdet søger en kollega, som har lyst til at arbejde med borgere, som skal støttes til at bo i og fastholde egen bolig. Opgaverne som mestringsvejleder kan være mange og meget forskellige, afhængig af den borger, som skal modtage støtten. Det undersøges altid sammen med borgeren, hvilke områder og opgaver, som der skal ydes vejledning og støtte til. Formålet er altid, at hjælpe borgeren i den kritiske overgang fra at være hjemløs til at bo i egen bolig. Der er ofte behov for stor grad af koordinering og samarbejde med eller etablering af andet støttenetværk.

Vores hjemløseindsats er under udvikling i forbindelse med hjemløsereformen, som blev vedtaget i maj 2023.  Anbefalingerne er, at den sociale støtteindsats til borgere, som flytter i egen bolig efter udskrivning fra forsorgshjem, følger metoderne fra Housing First. Der er derfor planlagt kompetenceudvikling i forhold til CTI, ICM og dobbeltdiagnose.

Hvem er vi?

Hjemløseindsatsen er forankret i Rusmiddelcenteret i Social Støtte. Mariagerfjord Rusmiddelcenter består af en ambulant behandlingsafdeling, substitutionsbehandling /værested, SKP medarbejdere samt hjemløseindsatsen. Vi er i alt 13 medarbejdere.

Rusmiddelcentret er én af 3 afdelinger i området Social Støtte, som består af Rusmiddelcenter, Lettere Adgang og Mestringsvejledningen.

Social Støtte dækker flere specialer – støtte til borgere med psykiatriske udfordringer, borgere med misbrugsproblematikker, borgere med kognitive udfordringer, senhjerneskade, borgere med autismespektrum forstyrrelse/adhd og borgere i hjemløshed. 

Vi søger en kollega der

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Meget gerne erfaring med målgruppen
  • Har erfaring med at arbejde recovery orienteret – og kan arbejde rehabiliterende
  • Kan arbejde med komplekse problemstillinger og forstår at arbejde skadesreducerende
  • Er fleksibel og trives med at arbejde alene og samtidig indgå i team samarbejde omkring den fælles opgaveløsningen
  • Er bevidst om sin fagprofessionelle rolle og grænser, hvor man både evner at rumme, respektere, realitetskorrigere og støtte borgeren
  • Evner en konfliktnedtrappende kommunikation og vægter et trygt arbejdsmiljø
  • Har gode og insisterende samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • Kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • Har flair for administrativt arbejde
  • Er selvstændig og holder sig opdateret på den sidste nye viden på området 
  • Er i stand til selvstændigt at planlægge og koordinere arbejdstid og opgaver

 Hvad tilbyder vi?

  • Kollegaer der er kendte for høj faglighed, engagement og forskellighed
  • Et kollegialt fællesskab med en uformel tone og plads til humor
  • En arbejdsplads der er optaget af at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”
  • En arbejdsplads hvor vi er hinandens forudsætninger og løfter i flok
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse og frihed under ansvar
  • Faste teammøder og supervision
  • Mentor og intro program

Vi gælder os til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem. Vi vil gerne i ansøgningen kunne se eksempel på hvordan du reflekterer over og forklarer dine faglige valg.

Ansættelsesforhold
Fast stilling på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Arbejdstider
At være mestringsvejleder indbefatter en arbejdstid, der kan ligge i tidsrummet 07.00 - 23.00 og som tilrettelægges ud fra borgernes støttebehov og arbejdspladsens mødeaktivitet. Du skal derfor være indstillet på at være fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver.

Har du spørgsmål til stillingen

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anne Mølholt Dahl på 21830604 eller Leder af Social Støtte Tanja Mørk på telefon 21373362. (send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt)

Samtaler forventes gennemført d. 21. november

Ansøgningsfrist d. 14. november

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Nordre Kajgade 3a, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet