Ægteparret Anna-Grete og Erik Rasmussen er som de allerførste flyttet ind i toppen i det nye boligbyggeri, der er skudt op på Jernbanegade i Hobro. Her ligger deres nye 110 kvadratmeter store lejlighed med dertilhørende altan på yderligere 12 kvadratmeter.
Stilheden kommer dog ikke til at vare særlig længe for ægteparret, da de allerede efter nogle få dage bliver informeret om at de resterende fyrre lejligheder i boligblokken også er udlejet.
Heldigvis kommer langt størstedelen af de nye beboerne i boligblokken til at være nogenlunde alderssvarende til Anna-Grete og Erik. De vil nemlig også være pensionister, der ligesom ægteparret har solgt villaen og skiftet den ud med en lejebolig.
For Anna-Grete, 79, og hendes mand Erik, 83, er Hobro da heller ikke helt ny for dem. De har nemlig før haft adresse i byen i henholdsvis en villa og senere hen en landejendom lidt nord for byen. Inden de valgte at ville flytte tilbage til Hobro har ægteparret dog været bosat i Silkeborg.
Tættere på familien
På trods af at være 83 år har ægtemanden Erik endnu ikke forladt arbejdsmarked og alt, hvad det medfører. Årsagen til at ægteparret har valgt at bosætte sig i Hobro skyldes dog langt fra arbejdslivet, men derimod familien. To af parrets i alt tre børn bor her nemlig, samt ægteparrets otte børnebørn.