Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Vidner søges til voldsepisode i Skagen
Nordjyllands Politi søger stadig vidner til en voldsepisode, der blev begået i Skagen tirsdag den 2. august i tidsrummet mellem 0015 og 0100. Oplysninger om sagen skal gå til telefon 114.
Læs mere her.
Sommerindbrud i frit fald
Nordjyllands Politi har opgjort dette års antal af sommerindbrud i privatboliger i politikredsen, og i juli måned er der aktuelt anmeldt 52 tilfælde af indbrud, hvor der til sammenligning var anmeldt 71 indbrud i samme måned sidste år. Der er derfor markant færre borgere, der er blevet udsat for indbrud i Nordjylland.
Læs hele nyheden her.
Indbrud i sommerhus
En ukendt gerningsmand begik indbrud i et sommerhus i Kettrup ved Løkken mellem fredag aften og mandag aften. Gerningsmanden kom ind ved at bryde et vindue op med en flad skruetrækker. Herefter bevægede personen sig rundt i sommerhuset og brugte vinduet igen som udgang. Et fladskærms-TV og terrassemøbler blev stjålet. Eventuelle DNA-spor blev sikret fra vindueskarmen samt ved de kabler, hvor fjernsynet hang.Har du set noget i perioden i området? Kontakt politiet på 114.
Ung knallertkører påvirket af alkohol og stoffer
Natten til onsdag blev en 15-årig taget i at køre på scooter ud for Bispevænget på trods af, at han var påvirket af euforiserende stoffer og alkohol.Den unge blev sigtet i sagen.