Nyt fra Hobro i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hobro er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Næsten 100 køretøjer standset i stor kontrol

Tungvognscenter Nord (TCN) ved Nordjyllands Politi afholdt tungvognskontrol på Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen i henholdsvis Østjyllands- og Midt- og Vestjyllands politikredse i sidste uge i samarbejde med flere myndigheder.

 

Læs mere om kontrollen her.  

 

Dobbelt indbrudstyv taget på fersk gerning

4 minutter efter, at en alarm på en ungdomsskole i Frederikshavn gik i gang, var vagten der. Indbrudstyven var dog allerede flygtet fra stedet ved ankomsten. 

Vagten ringede til politiet, der hurtigt rykkede ud. Tyven havde opbrudt en dør til et udhus, men nåede stort set ikke at komme indenfor, før alarmen gik i gang – derfor blev intet stjålet. 

Uden for ungdomsskolen var der tydlige såleaftryk i sneen. 

En lille time senere fandt et andet indbrud sted – også i Frederikshavn. En borger overraskede en indbrudstyv i sit skur, og før personen kunne nå at stoppe ham, flygtede han fra stedet. Han løb igennem flere haver i en sydgående retning. 

Borgeren henvendte sig derefter til patruljen, der allerede var i området grundet indbruddet i ungdomsklubben. 

Uden for det opbrudte skur var der også såleaftryk, og de var identiske med sættet fra det første indbrud. Der var derfor tale om samme gerningsmand. 

Denne gang nåede han dog at stjæle en el-cykel, haveredskaber og værktøj. Tingene blev senere fundet i området og leveret tilbage til sin rette ejer. 

Begge indbrud fandt sted fredag morgen.

 

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent

 

Nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store 

Download i Google Play 


Indbrud

Fredag over middag modtog politiet et opkald fra en borger. Der havde nemlig været indbrud et hus på Østervangen i Nibe, i mens beboeren var på ferie.

En rude i en terrassedør blev knust med en ukendt genstand og derefter var det muligt for indbrudstyven at åbne døren via det indvendige dørhåndtag. 

Flere skabe var gennemrodet i huset, da hundepatruljen ankom. Tyven havde fundet flere smykker og en pung med kontanter, som vedkommende havde stjålet. 

 

De fem indbrudsråd er:

  • Bliv nabohjælper
  • Tænd lys udenfor - og klip hækken
  • Gør døre og vinduer svære at bryde op
  • Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer
  • Ring 114 ved mistanke om indbrud
     

 

Tricktyveri hos ældre dame

En ældre kvinde blev udsat for et tricktyveri fredag eftermiddag. En udenlandsk mand ringede på hos damen på hendes adresse i Hobro og fortalte, at han kom fra banken.  

Damen fandt sin pung, og manden stjal hurtigt hendes betalingskort og en pengeseddel.

Der nåede heldigvis ikke at blive hævet noget fra kortet, før det blev spærret og anmeldt til politiet.


Sprit- og narkoknallertkørsel

I krydset mellem Nørregade og Nørre Torv i Sindal blev en mand stoppet af politiet, da han kom kørende på sin knallert. 

Knallerten var først og fremmest ikke forsikret, og derudover virkede manden også påvirket. Han blev af den grund alko- og narkometertestet, og begge test var positive. 

Narkometertesten gav et positivt udslag for amfetamin og cannabis. Han blev efterfølgende visiteret, og her fandt betjentene en bøtte med amfetamin. Den blev konfiskeret, og manden blev anholdt.

Episoden fandt sted natten til lørdag.


Politiet ude ved gerende morgenfest

En noget utilfreds borger ringede til vagtcentralen lørdag formiddag. Hans nabo havde spillet meget højt musik siden klokken 05. 

Borgeren havde forsøgt at tage fat i naboen, men desværre uden held.

En patrulje fra Nordjyllands Politi kørte derfor ud på adressen på Christian Pedersensvej i Sæby for at få dæmpet musikken. Efter en snak med naboen blev det efterlevet.


Besiddelse af narko

En ung mand blev standset af politiet søndag aften, da han kom kørende ud for Umanakvej i Aalborg SØ. 

Ved en ransagning af hans bil, fandt betjentene flere Tramadoltabeletter. Manden erkendte, at tabeletterne var hans. 

Under kørslen brugte han heller ikke sin sikkerhedssele. Han blev sigtet jf. loven om euforiserende stoffer og fik en bøde for at køre uden sele.

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi