Omsorgsfuld Social- og Sundhedshjælper søges til Blåbærhaven i Klejtrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en omsorgsfuld social-og sundhedshjælper med interesse for demensomsorgen og faglig udvikling i fællesskabet?

Så kom til Blåbærhaven i Klejtrup, som er et særligt friplejehjem specielt til borgere med demens og andre kognitive funktionsnedsættelser.

Da 2 kollegaer har søgt andre udfordringer, har vi fået 2 faste stillinger ledig til uddannede SSH, den ene i fortrinsvis DV og den anden i fortrinsvis AV, begge på 30-34 timer.
På Blåbærhaven har vi en kultur der går væk fra den politisk skabte ”fokus på hvad vi skal nå og tids-tyrannier”, og hen til at se mennesket bag diagnosen og en værdig tilværelse. Kort sagt: Kontakt før opgave.

 

Blåbærhaven er et hyggeligt lille friplejehjem som har 24 lejligheder til borgere som er visiteret til demenstilbud pga. kognitive funktionsnedsættelser. Vi har stor fokus på beboernes individuelle behov og arbejder løbende med udvikling og vidensdeling, samt tilpassede hverdagsaktiviteter som kan rummes.

Vi vægter trivslen meget højt, både hos beboere, men i lige så høj grad også medarbejdere. Medarbejdere der ikke trives, kan ikke få beboere til at trives. Vores arbejde beror på relationer og individuel tilgang til den enkelte beboer, og det forventes af alle medarbejdere at samarbejde omkring dette. Alle medarbejdere skal kende alle beboere og er fælles om at skabe tryghed, genkendelighed og en rar stemning i huset.

De allervigtigste samarbejdspartnere for os er beboernes pårørende og de frivillige samt lægen. Vi skal spille sammen for at give den enkelte beboer en så tryg og værdig tilværelse som muligt. Det kræver at du har en god situationsfornemmelse og kan bevare overblikket, selv om uforudsete ting prøver at spænde ben. Du skal være indstillet på, at arbejdet på Blåbærhaven indebærer at man har evnen til at skabe gode relationer til beboerne og at du skal være med til at fremme den faglige udvikling. Du vil det tværfaglige samarbejde og være en anerkendende sparringspartner for dine kollegaer.

Vi har ugentlige sparringsmøder med overlap af DV og AV, hvor vi laver struktureret beboergennemgang med udgangspunkt i redskaber som Tom Klitwoods blomst, isbjergmodellen, trivselskarret m.m.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads hvor vi holder af at grine sammen og har det sjov.
  • 7,5 friweekender på 12 uger, men mindre man selv ønsker fast hver 2. weekend
  • Masser af faglig og personlig udvikling
  • Sundhedsforsikring
  • Adgang til fitnesscenter
  • Du slipper for at lave madpakke
  • En leder der har tillid, er opmærksom på trivslen og vægter nærvær og synlighed meget højt.
  • En social kollegagruppe, som laver sjove og hyggelige arrangementer man er velkommen til at deltage i.
  • Fælles gavekasse (frivillig)
  • Løn efter gældende overenskomst med evtl. Kvalifikationstillæg.

Hvis du følger nedenstående link, kan du finde flere informationer om Blåbærhaven:
 Klejtrup Friplejehjem Blåbærhaven – Et plejehjem i særklasse. (klejtrup-friplejehjem.dk)

Ansøgningsfristen går til søndag, den 29.09.2024. Samtaler afholdes dog løbende, og når det rigtige match er der, besættes stillingerne inden udløb og opslaget fjernes.

Ved spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Christina Elbers Andersen på telefon: 21993568 eller mail: cea@klejtrup-friplejehjem.dk

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og rundvisning.

Ved samtalen deltager: Forstander Christina, TR, en SSA og en SSH.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Blåbærhaven, Skårupvej, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook