Over 30 kreative personer udstiller i Det Røde Pakhus i påsken, og der er fernisering påskelørdag 16. april 2022 kl. 12. På dagen vil Trubadur Lars Lindbjerg, der kommer fra Hobro underholde og der vil til arrangementet bydes på et glas drikkelse.
Det Røde Pakhus vil være åben påskelørdag i tidsrummet 12-17, påskedag 12-17 og på 2. påskedag 12-16.
Det er første gang siden 2019, hvor verden gik i stå pga. corana, at der udstilles igen og arrangørerne ser frem til påskeudstillingen. Mange af dem der udstiller er de samme, som skulle have udstillet i 2019. Nogle kunne desværre ikke, men det har givet mulighed for at andre har kunne komme med.
Hvem udstiller?
Det er en bred vifte af kunstnere der udstiller på påskeudstillingen. En af dem er Mai-Britt Olesen. Hun er kunstneren bag årets udstillingsplakat, som er et portræt af en syngende Kim Larsen. Mai-Britt Olesen har i mange år drevet en billedskole og undervist i tegning og maleri i Mariagerfjordområdet.
Hobro Friskole elever deltager også i udstillingen med parafraser over Påskeøens Moai-stenskulpturer. Moaierne er ansigter der er hugget ud af en enkelt stenblok.