Pædagoger til vuggestue i Hobro SYD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du være en af vores nye vuggestuepædagoger?

Vi kommer til at mangle to dygtige kollegaer i børnehuset Stoldalen. 

Da en af vores dygtige pædagoger har ønsket, at komme tilbage til specialområdet, kommer vi til at mangle en dygtig vuggestuepædagog pr. 1. oktober 2023, med et ugentligt timetal på 34 timer.

Ligeledes søger vi en dygtig pædagog til et barselsvikariat pr. d. 23.10.23, med et ugentligt timetal på 34 timer.

Børnehuset Stoldalen er en del af Hobro Syd, som består af 4 børnehuse, Farvervænget, Bymarken, Onsild Børnehus og Børnehuset Stoldalen. Børnehuset Stoldalen er en integreret institution normeret til 24 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. En stor procentdel af vores børn har anden etnisk baggrund. Vuggestuebørnene er fordelt på to stuer, men samarbejder på tværs af stuerne. Vi bor tæt på fjord og skov - og så har vi bus og en naturgård uden for byen. 

Vi er et hus i udvikling, og kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Her er ikke noget “vi plejer”, men plads til nytænkning og skæve ideer, så der er stor mulighed for, at sætte dit præg på dagligdagen. Vi arbejder sammen i et forpligtende professionelt fællesskab, hvor engagement, faglighed og refleksion danner rammen for at yde en god kvalitet for børn, forældre og kollegaer.

Vi har i kraft af projektet ”børn i udsatte positioner” der starter op her i august og løber to år frem, en god normering i både vuggestue og børnehave. 

Du kan blive en del af dette fællesskab, der hver dag arbejder på, at hvert enkelt barn føler sig set, anerkendt og værdsat for den de er. Vi har fokus på barnets ressourcer og øje for nærmeste udviklingszone. Trivsel, nærvær, tryghed og relation er nogle af de bærende værdier for vores arbejde med børnene. De voksne er tæt på til at guide og støtte barnet i dagligdagen, hvor vi både arbejder med barnet i fællesskabet og i mindre grupper i løbet af dag. 

Vi vil gerne arbejde ud fra en anerkendende tilgang og med et ressourcesyn for øje. 

Vi har lige haft en del medarbejdere på ICDP og er i gang med implementeringen af dette. Ligeledes gælder det for arbejdet med KVAlid. Vi er særlig optaget af den sproglige udvikling, leg, børneperspektiv og udviklingsmiljøer.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med det pædagogiske arbejde.
  • Kan sætte børnene og kerneopgaven i centrum
  • Prioriterer at være en aktiv del af børnenes leg
  • Kan arbejde selvstændigt og professionelt
  • Kan arbejde struktureret evt. med SMTTE
  • Er faglig stærk, kan reflektere, give og modtage kollegial sparring med udvikling for øje
  • Vægter kommunikation højt
  • Ser forældrene som værdifulde medspillere

Vi kan tilbyde:

  • En masse dejlige børn
  • En personalegruppe, der har fokus på faglig udvikling
  • Et hus, der ser muligheder frem for begrænsning
  • Et hus med en god atmosfære og arbejdsglæde
  • En engageret personalegruppe, der er åben over for ny viden og ideer
  • Et hus der vægter faglighed og kommunikation højt
  • En personalegruppe med gode kolleger

Ansøgningsfrist er d. 20 august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettigede organisation.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 29. august fra kl 12.00

Ansøgningen skal sendes elektronisk igennem Emply. 

Mere læsestof:
Du kan læse mere om dagtilbudsområdet her og den fælles kvalitetsrapport for Dagtilbud, Familie og Skole kan læses her.

Yderligere information:
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og efter bestemmelserne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest på de kandidater, vi vælger at ansætte.

Vi vil meget gerne vise vores børnehus frem og svare på eventuelle spørgsmål vedr. de to stillinger, så tøv ikke med at ring og eller bestille tid til et uforpligtende besøg i børnehuset.

Kontakt pædagogisk leder

Betina Berggren Jensen - 23376588 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mariagerfjord Kommune, Sønder Alle, 7E, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mariagerfjord.career.emply.com/ad/paedagoger-til-vuggestue-i-hobro-syd/9kellf/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883140

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook