Pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder til barselsvikariat hos Søparken i Rebild Kommune

dato

Vil du være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og udviklende hverdagsliv for voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?

Boformen Søparken søger en engageret pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder til et barselsvikariat på 30 timer ugentligt i perioden 1. august 2026 til 30. august 2027.

Hvem er vi?
Søparken er et botilbud med pædagogisk døgndækning. Botilbuddet består af tre afdelinger med i alt 16 lejligheder samt et samværs- og aktivitetstilbud med plads til 16 borgere.

I Søparken bor aktuelt 15 borgere i alderen 19-78 år med forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne modtager i varierende grad støtte til personlig pleje, daglige gøremål, aktiviteter og deltagelse i samfundslivet.

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk referenceramme, hvor borgerens ønsker, behov, selvbestemmelse og livskvalitet er omdrejningspunktet for indsatsen. Samtidig vægter vi et tæt samarbejde med pårørende, en etisk og respektfuld tilgang samt høj faglig kvalitet i vores dokumentation og medicinhåndtering.

Søparken er et botilbud efter Almenboliglovens § 105, stk. 2 og Servicelovens § 85.

Dine arbejdsopgaver
Som medarbejder i Søparken bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Støtte til personlig pleje og omsorg
  • Madlavning og praktiske opgaver i hverdagen
  • Medicinadministration og medicinudlevering
  • Dokumentation i KMD Nexus, herunder opdatering af døgnrytmeplaner, delmål og øvrige faglige notater
  • Ledsagelse til aktiviteter, læge- og hospitalsbesøg m.m.
  • Deltagelse i det interne samværs- og aktivitetstilbud
  • Tværfagligt samarbejde omkring borgernes trivsel og udvikling
  • Øvrige ad hoc-opgaver

Vi søger en kollega, der
  • Har en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Brænder for arbejdet med voksne mennesker med funktionsnedsættelser
  • Bidrager aktivt til fællesskabet og den fælles opgaveløsning
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Arbejder selvstændigt og kan prioritere egne opgaver
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Har forståelse for eller erfaring med faglig dokumentation
  • Er fortrolig med IT eller har lyst til at lære nye systemer
  • Medvirker til et godt arbejdsmiljø præget af respekt, humor og samarbejde

Vi tilbyder
  • En spændende og meningsfuld hverdag sammen med nogle fantastiske borgere
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og erfarne medarbejdere
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling
  • Mulighed for sparring, refleksion og kompetenceudvikling
  • En organisation, der løbende udvikler sine tilbud og arbejdsmetoder
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for lokale aftaler om udvidet arbejdstid og nedsat hviletid efter gældende regler

Arbejdstid
Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00-23.00 på hverdage og i weekender. Der indgår fast arbejde hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt i perioden 1. august 2026 til 30. august 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Ansøgning
Ansøgninger skal sendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningssystem.

Ansøgningsfrist
1. juli 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Allison Hansen på telefon 21 16 64 86 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 11.00.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Boenhed Søparken, Engparken, 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4fe38a87-302e-4be7-9b80-942555b6f6c0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler