Rappens historie i følge Peyk

Foto: Christian Krog.
Profilbillede
dato

AHR’ DÉR’! Hip hop-pioneren, Nikolaj Peyk, guider os igennem dansk raps historie og præsenterer genrens allerstørste sangskrivere, beats og historier.

Gi’ den op for en af rapmusikkens Godfathers, Nikolaj Peyk, når han giver os historien om dansk raps tilblivelse og stiller skarpt på hip hoppens stærkeste rimsmede.

Nikolaj Peyk ved om nogen, hvordan rappen kom til Danmark, væltede ind på hitlisterne og gav danskerne hang til beats, rim, håndtegn og løstsiddende joggingtøj. Som sangskriver og producer bag hip hop-sensationerne, MC Ejnar og Østkyst Hustlers var han med til at starte en helt ny æra i dansk musikhistorie og gøre rapmusikken til ’den nye stil’. Men hvordan opstod hip hoppen? Hvem skrev de svedigste rim? Og hvornår blev det lige cool at rappe på dansk? Nikolaj Peyk holder denne aften foredrag og deler ud af sine egne historier og viden om rapmusikken. Fra rappen fængede en flok unge i 80’erne, der breakede, scratchede og rappede sig til danskernes opmærksomhed, til nu hvor rap er et uomgængeligt fænomen, der for længst er blevet en respekteret kunstform.

Foredraget bliver afholdt i forbindelse med Spil Dansk-ugen.

Entré 50 kr. Billetter købes på www.himmerlandsbilletten.dk.

Sted: Hovedbiblioteket, Adelgade 30 9500 Hobro

Tidspunkt: kl. 19.00 -20.30 

Dato: d. 28/10-2020

Kilde: Mariagerfjord Bibliotekerne

Seneste på facebook