Sagsbehandler til Tinglysningsretten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tinglysningsretten i Hobro søger en sagsbehandler med relevante kvalifikationer og erfaring. Jobbet er en fast stilling med tiltrædelse efter nærmere aftale. Der er mulighed for deltid.

Hvem er vi?

Tinglysningsretten er en landsdækkende byret, der ved hjælp af et it-system varetager al tinglysning i Danmark. Tinglysningsretten beskæftiger ca. 90 medarbejdere og har til huse i nyere lokaler med gode parkeringsforhold og tæt på offentlig transport.

Tinglysningsrettens kerneopgave er tinglysning af digitale dokumenter vedrørende rettigheder over fast ejendom, biler, andelsboliger og ægtepagter mv. Arbejdet består i at tinglyse de dokumenter, der ikke kan tinglyses automatisk og i den forbindelse undersøge og vurdere, om betingelserne for tinglysning er opfyldte. Herudover servicerer vi eksterne brugere med support og vejledning.

Ved Tinglysningsretten lægger vi vægt på høj faglighed, trivsel og en uformel omgangstone, der i det daglige bidrager til at bevare den gode arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø.

Som ansat i Tinglysningsretten skal du blandt andet arbejde med:

  • Generel og konkret sagsbehandling vedrørende tinglysning af rettegheder over fast ejendom, biler og andelsboliger
  • Betjening af Tinglysningsrettens hotline og chat, herunder såvel mundtlig som skriftlig vejledning af tinglysningsrettens eksterne brugere
  • Interne opgaver i øvrigt, der kan bidrage til en højere automatisering
  • Et effektivt it-system
Tinglysningsretten tilbyder:

  • En attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring på alle fagområder
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdsdag
  • God flekstidsordning
  • Personaleforening med flere sociale arrangementer
Du er måske vores næste medarbejder, hvis du....

  • Er kontoruddanet eller har anden relevant erfaring og kompetencer
  • Er engageret og kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er omhyggelig og kan arbejde struktureret
  • Er positiv indstillet og har godt humør
  • Har kendskab til eller interesse for tinglysning
  • Gode it-kundskaber
  • Formulerer dig godt på dansk i både skrift og tale
  • Har forståelse for Danmarks Domstoles rolle i samfundet
Løn og ansættelsesforhold

Din ansættelse og løn følger af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Du bliver indplavceret som retsassistent (løngruppe 2, sats 2) eller kontorfuldmægtig (løngruppe 3, sats 1) afhændig af kvalifikationer og erfaring.

Danmarks Domstole vil gerne afspejle sammenhængen i den danske befolkning. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Spørgsmål

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administratonschef Peter Refstrup Hove på tlf. 25 43 17 52, mail prh@domstol.dk. Vil du vide mere om Tinglysningsretten, kan du besøge vores hjemmeside.

Ansøgning

Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssytem på www.domstol.dk under pinktet "job" i topmenuen, hvor du kan se alle ledige stillinger ved domstolene. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen når du trykker på knappen "søg stillingen" i stillingsopslaget. Udover din ansøgning bedes du vedlægge et CV, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.

Der forventes afhold ansættelsessamtaler løbende.

Vi skal have din ansøgning senest d. 25. marts kl. 12.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tinglysningsretten, Majsmarken , 9500 Hobro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013726

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet