Lørdag den 19. marts er sidste chance for at se Kunstetagernes tre udstillinger.
Udstillingerne omfatter Karen Gable Madsens og Hjördis Haacks malerier, som sammen med Laila Westergaards granitskulpturer og –relieffer vises på udstillingen 'Afdækning-tildækning'; Hans Henrik Lerfeldts collager, tegninger og malerier, som kan ses på udstillingen ”Krop & Kunst – Hans Henrik Lerfeldt og det kropumulige; og kunsthåndværkergruppen Netmaskernes udstilling ”Art Déco i strik”, som præsenterer 21 strikkede fortolkninger af moden omkring 1920.
"De tre udstillinger er naturligvis væsensforskellige”, fortæller kunstfaglig medarbejdet i Kunstetagerne Anne Lie Stokbro.
”Det er jo selvstændigt arbejdende kunstnere, vi har med at gøre. Alligevel er der et fællestræk i alle kunstnernes ønske om at trænge ind i både kunstens materialer og fortællinger,” siger hun.
I 'Afdækning-tildækning' handler det om at undersøge materialernes samspil med motivet, når Karen Gabel Madsen maler på ubehandlet lærred, som synes at suge oliefarven til sig og opløse motivet, og når Hjördis Haack lader store dele af lærredet stå ubehandlet og de aflæselige motiver kun fylde en brøkdel af lærredet.
Foto: Niels Reiter // Karen Gabel Madsen. Stille stod det, 2013.
Billedhuggeren Laila Westergaard lader sine motiver komme til syne ved at hugge ind i den massive granit og ”afsløre”, hvad stenene rummer.
I Hans Henrik Lerfeldts surreelle univers er menneskekroppen helt central. Men det er umulige kroppe, som udstillingstitlen også antyder. Nok kan man genkende lemmer og kropssprog, nok er hudfarvede nuancer gennemgående, men kroppene er fragmenterede og anonymiserede og tilsat alskens abstrakte, maleriske elementer.
Udstillingen spørger, hvad det gør ved vores oplevelse af motiverne?
Foto: Niels Reiter // Ritta Ballebys og Dorte Ballisager Pedersens dragter på Art Déco i strik.
I 'Art Déco i strik' har strikkekunstnerne programmeret nutidens ofte digitaliserede strikkemaskiner til at skifte mellem garnkvaliteter og strikketeknikker og til at gentage mønstre. Dermed udforsker og udfordrer de strikkens mange teknikker og materialer og de forener nutidens tekstile teknologi med moden for 100 år siden, da geometri, ornamenter og inspiration fra arkitekturen og den moderne verden vandt indpas i især kvindebeklædning.
De 20 deltagere dykker med andre ord ned i strikkens teknikker og formsprog og fører 100 år gamle udtryk op i vores egen tid. Det kommer der smukke og spændende resultater ud af.